Annette Boe Østergaard
Flere af de nykårede hingste fra Herning, som netop havde afsluttet 10-dages testen på Vilhelmsborg, havde taget turen til Hjallerup, hvor bl.a. fløjhingsten ERA Dancing Hit e. Uno Don Diego blev vist under rytter og de to nykårede springhingste Mønsteds Hardcore e. Heartbeat og Volstrups Cash e. Volstrups Casillas blev vist i løsspringning. Ligeledes havde flere ældre dressur, spring og forædlerhingste taget turen til Hjallerup. Efter publikumsafstemning blev de to ”Best in show” hingste udpeget. Best in show dressur blev Prinz K3 e. Prinz K2 fra Hingstestation Højagergaard fremvist af Thomas Lassen. Best in show springning blev Escapology T e. Esteban xx fra Hanne Hellmers og Frank Kejlberg.