Hingsteshow Nord med stor tilslutning

23-03-2012 08:01
Avl
Hingsteshow Nord afholdes i år for 22. af Dansk Varmblods region 7 og der meldes deltagelse af alle landsdele og der bydes på gensyn med mange af de bedste hingste fra Herning

Sportsrideklubben Aalborgs faciliteter på Finstrupgård danner fredag den 23. marts 2012 kl. 19.00 rammen om Dansk varmblods region 7's velkendte årlige hingstebegivenhed "Hingsteshow Nord". Igen i år vil Casper Cassøe være speaker. Prominente ryttere som Anna Blomgren, Ditte Mikkelsen, Michæl Søgaard, Sune Hansen, Torben Frandsen m.fl. vil vise mange af de seneste års fløj- og præmiehingste inklusiv flere af de helt nye. Se linket til højre for deltagerliste. Der vil umiddelbart før arrangementet være mulighed for at købe aftensmad til rimelige penge. Sidste års succes gentages, det er publikum der stemmer på de hingste, som har været ”Best in show” og der er udloddet præmier, som vil blive udtrukket på indgangsbilletten, der kun koster 50 kr. og så er der katalog med i prisen.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen