Hingstekollektioner til de næste udenlandske kåringer

15-11-2021 06:26
Avl

Få her et nærmere kig på nogle af de mange unghingste, der er udtaget til kåringerne i oldenburgerforbundet og westfalerforbundet, som afholdes i løbet af den næste uges tid

Copyright Ridehesten.com
Kat.nr. 56 e. Blue Hors Farrell/Bon'A Parte ved kåringen i Vechta er dansk ejet.
Nyheden fortsætter efter annoncen

De næste to varmblodshingstekåringer, der finder sted i Tyskland, er oldenburgerforbundets hingstekåring den 18.-20. november i Vechta og westfalerforbundets hingstekåring den 21.-24. november 2021 i Münster.

I kollektionen af springhingste ved kåringen i Vechta er Converter-sønnen Conthargos den hingst, der har flest afkom udtaget. Dressurhingstekollektionen indeholder et forholdsvis bredt udvalg af hingste af forskellige faderlinje, og den stærkest repræsenterede faderhingst er Sezuan-sønnen Secret.

Copyright Ridehesten.com
En af de danskavlede hingste ved kåringen; kat.nr. 69 e. Londoner/Blue Hors Hotline.

Blandt dressurhingstene til kåring i Vechta er tre hingstekandidater danskavlede, nemlig Katrine Kraglunds kat.nr. 69 e. Londoner/ Blue Hors Hotline og HP Horses to hingste kat.nr. 83 e. Total Hope/ Sir Donnerhall I og kat.nr. 85 e. Vitalis/ Apache.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kåringen byder også på et par danskejede hingste, nemlig Blue Hors' kat.nr. 56 e. Blue Hors Farrell/ Bon A'Parte og kat.nr. 66  e. Indian Rock/ For Romance, der ses i videoen her nedenfor.

Ved hingstekåringen i Münster er hingsten Escolar, der med fem sønner, er stærkest repræsenteret i kollektionen af dressurhingste, hvor også For Romance I, Secret, Glamourdale, Escamillo, Vitalis og Zoom har adskillige sønner med. I springhingstekollektionen er det endnu engang Cornet Obolensky, der er mest repræsenteret.

Hingsten nedenfor e. Jovian/ Belissimo M er danskejet og tilhører Helgstrand Dressage.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner