Hingstekåringen nærmer sig

31-01-2007 08:55

Britt Carlsen

Hingstekåringen har udviklet sig til et overflødighedshorn af hesteoplevelser, en slags heste-eventyr. Det hele begynder torsdag den 8. marts kl. 0800 med bedømmelse af hingste og spændingen udløses søndag eftermiddag med udnævnelsen af årets hingste i dressur og springning, men der imellem har ca. 50.000 hesteinteresserede fra: Europa, Asien, Afrika og det amerikanske kontinent haft muligheden for at opleve ca. 300 heste i dressur- og springkonkurrencer, stunts på hesteryg, i et gallashow: Jorden rundt i 180 minutter, tre specialarrangementer, en auktion med millionomsætning og Skandinaviens største udstilling af tilbehør til heste og ryttere på 71.000 m2. Alene stalden til hestene optager et areal på 1 hektar og hele hestefesten fylder samtlige Messecenter Hernings haller til mere end bristepunktet. 150 campingvogne til hjælpere skal på trods af årstiden stå i fri luft.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen