Lærke Olesen er Jysk Mester for U21 (video)

10-11-2019 15:34

Annika Knudsen Lorentsen

Otte ryttere red fejlfrit i hovedrunden og dermed skulle de kæmpe om sejren i omspringningen, hvor Lærke Olesen trak det længste strå, og hun kan nu kalde sig Jysk Mester for U18/U21 

Copyright Ridehesten.com
Lærke Olesen er Jysk Mester for U21 2019. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Så er dette års Jysk Mesterskab for ryttere under 21 år afgjort, efter en spændende omspringning blandt otte ekvipager. Her blev redet til og alle gjorde et ihærdigt forsøg. 

Copyright Ridehesten.com
Lærke Olesen og Bombay. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Sejren gik til Lærke Olesen og Bombay 36 e. Casall/Quidam de Revel, som formåede at ride nogle virkelig små vendinger og dermed endte de som den hurtigste ekvipage, og var samtidig fejlfri. De red en omspringning i tiden 43.78 sekunder. Hør Lækre fortælle om sejren i videoen nederst.

Copyright Ridehesten.com
Astrid Svenstrup og Diamante. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

På andenpladsen blev det Astrid Svenstrup og Diamate e. Diamant de Revel/Concorde (opdr. Hanne Mortensen) i tiden 44.43 sekunder, mens tredjepladsen blev vundet af Kamilla Ladefoged Rasmussen og Cantissimo e. Canto/Coriano i tiden 46.66 sekunder.

Fjerdepladsen gik til Christian Svendgaard og Capacity Lady Lord e. Lord If De Chalusse/Quidam De Revel (opdr. Capacity Horses), mens femtepladsen gik til Sara Spåbæk Johansen med Raabjergs Gazella e. Favorit Ask/Goodman (opdr. Tommy Raabjerg Larsen).

Se alle resultaterne her. 

Læs mere om Jysk Mesterskab i næste nummer af magasinet Ridehesten. Mens du kan se flere billeder fra mesterskabet allerede i starten af den kommende uge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner