Hingstekåringen i Hannoveranerforbundet

25-10-2012 17:21
Avl
Første fremvisning ved Hannoveranerforbundets hingstekåringen i Verden består af mønsting i trav på græsbane og i skridt på fast bund. 100 hingste blev i dag fremvist ved hånd i det omskiftende efterårsvejr

Efter den første fremvisning på trekantsbanen var hannoveranerforbundets kåringskommission særdeles godt tilfreds med de et hundrede 2½-årige hingste, de blev præsenteret for. - Vi har i dag set rigtig gode heste, der er blevet forberedt og fremstillet optimalt, udtalte kåringskommissionens Hans-Heinrich Meyer zu Strohen. Enkelte af de unge hingste begejstrede publikum i særlig grad og fik således en klapsalver med på vejen. Allerede ved første dag begynder der at tegne sig et billede af nogle overordentligt gode gangartshingste. Medlem af kåringskommissionen, international dressurrytter Heike Kemmer, tilføjede: - Der har været mange hingste af rigtig god type og med særdeles god bagbensmekanik, hvilket er særligt vigtigt for dressurheste. Selv blandt springhingstene, der blev udsat for det værste regnvejr, var der flere, der viste sig særdeles godt i trav på trekantsbanen. Om end lidt uens i typer var her flere ædle og storrammede hingstekandidater. - Det var været springhingste med en ualmindelig god bevægelseskvalitet, og mange meget moderne og præget af en god fuldblodsandel. Deres vigtigste kvaliteter vil vise sig imorgen i løsspringen, sagde Peter Teeuwen fra kåringskommissionen efter dagens vurdering.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen