Hingstekåring uden fløjhingste

25-10-2009 12:59
Avl
Årets hingstekåring i hannoveranerforbundet afsluttede lørdag eftermiddag med præmiering 16 af de i alt 46 kårede hingste
Copyright Ridehesten.com
Kåringens dyreste hingst blev solgt for 330.000 euro (Foto: Ridehesten.com).

Lørdag eftermiddag blev 16 af de 46 kårede hingste præmieret; 9 dressurbetonede præmiehingste og 7 springbetonede præmiehingste. Det blev slutteligt en flot kollektion af præmiehingste men alt i alt ikke blandt de bedste kåringsårgange i Verden. Hannoveranerforbundet indførte fra og med hingstekåringen 2008 et nyt koncept, hvor der ikke bliver udnævnt nogen fløjhingste men udelukkende præmiehingste. Beslutningen blev taget ud fra et ønske om, at sprede bedækningerne ud på flere gode hingste fremfor en stærk favorisering af de to fløjhingste. Derfor havde kåringen i år heller ingen fløjhingste. To hingste skilte sig prismæssigt ud på den efterfølgende auktion, hvor en lidt kraftig og gammeldags, men yders velfungerende hingst e. Danone løb op i 320.000 euro betalt af østrigske købere. En flot og storrammet præmiehingst e. Fidertanz endte efter en budduel imellem amerikanske Leatherdales (v. Hengststation Jens Meyer) og Burchard Wahler fra Klosterhof Medingen med at hjemhente 330.000 euro og får nu en fremtid i avlen hos familien Wahler, der også ejer hingstens far Fidertanz og morfar De Niro.

Læst alt om hingstekåringen i Verden i magasinet Ridehestens decembernummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner