Dansk sejr i Malmø City Horse Show

04-08-2014 10:44

I den trestjernede klasse ved Military Malmø City Horse Show blev det til tysk sejr både for hold og individuelt. De danskere ryttere lå tæt - og uden for placeringerne. Til gengæld var der dansk sejr i den tostjernede

Copyright Ridehesten.com
Camilla Sæbø Hansen og Zansibar.

Holdplaceringerne i den trestjernede klasse ved Military Malmø City Horse Show gik til Tyskland, Frankrig og Sverige. Tyskerne var helt overlegne ved stævnet, og individuelt besatte de også de tre første placeringer; Andreas Dibowski/Hans Dampf, Peter Thomsen/Horseware's Cayenne og Andreas Dibowski/Butts Avedon.

De danske ekvipager sluttede på pladserne 15-22 med fordelingen Peter Flarup/Calista E (15), Hanne Wind Ramsgaard/Vestervangs Arami (17), Irene Mia Hastrup/ Constantin M (19) og Merete Thøgernsen/Salza (22). Peter Flarup startede stærkt ud og lå nr. 6 efter dressuren og 8 efter terrænet, men 12 fejl og en 25. plads i springning trak ham ned.

I den tostjernede var Danmark repræsenteret med seks ekvipager, og her viste Camilla Sæbø Hansen sig helt overlegen med Zansibar. Med en andenplads efter dressuren havde de lagt sig godt til, og tog føringen efter terrænet. De sluttede med helt suveræn sejr efter en fejlfri ridebanespringning.

Også den etstjernede klasse havde deltagelse af et par danske ryttere, der dog ikke opnåede placeringer.

Se stævnets resultater HER

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner