Hingstekåring i Holsten er igang

31-10-2013 13:19

Britt Carlsen

Avl

Det nordtyske avlsforbund "Verband der Züchter des Holsteiner Pferdes e.V." afholder de kommende tre dage hingstekåring i Neumünster

Copyright Ridehesten.com
Hingstekåringen i Holsten går igang i dag torsdag og afsluttes lørdag eftermiddag.

68 hingste er udtaget til kåring i det nordtyske avlsforbund Holstein, der fortrinsvis har avl af springheste, som deres erklærede mål. Forbundet sluttede sæson 2013 på en fjerdeplads på WBFSH's rangliste over avlsforbund (efter KWPN, BWP og SF) Den hest som især har samlet points til holstenerforbundet er avlshingsten Casall Ask redet af Rolf-Göran Bengtsson, der som navnet fortæller, er sponsoreret af Stutteri Ask. Det er da også Casall Ask som er repræsenteret med flest sønner ved kåringen, syv af slagsen, og Casall-sønnen Connor har fire afkom med til kåring. Ellers er årets kollektion fordelt på 39 forskellige faderhingste, og det glæder forbundets avlsleder Dr. Thomas Nissen, der forklarer: I år får vi, modsat mange andre kåringsår,  en kåring med stor afstamningsdiversitet. Det glæder også avlslederen at L-linien, grundlagt af Ladykiller xx igen er at finde ved kåringen repræsenteret med 12 afkom. Iblandt dem en søn af berømte Lord Z far til bl.a. Marcus Ehnings Noltes Küchengirl. Danskejede (familien Velin) Quidam de Revel har startet sin egen linje i holsten Q-linjen, der er repræsenteret ved seks afkom fra henholdsvis Quadron, Quintero, Quartz og Quickfire.

Holsten avler også efter en dressurlinje, og til det brug er bl.a. KWPN hingsten Ampere e. Rousseau godkendt til avl i forbundet, som sædvanligvis avler i en lukket stambog, men med jævne mellemrum åbner op for særlige hingste, som kan tilfører avlen i Holsten nye gener eller forbedre præstationen i f.eks. dressurlinjen. Ampere er repræsentet med to sønner. Efter Bundeschampionatsvinderen Catoo e. Con Air fremstilles også en søn. Catoo er den første holstenerhingst til at vinde titlen af Reitpferdechampion som 4-års i Warendorf, men forinden da vandt han overlegent sin materialprøve med knap 142 point heraf en ridelighedskarakter på 9,5.

35 rideheste af fremragende holstenerafstamning sættes på auktion, og det samme gør naturligvis også et stort antal kårede og ikke kårede hingste.
I dag torsdag er der mønstring på fast bund og herefter mønstring på trekandtsbane
Fredag er der løsspringning i hallen hele dagen med gallashow om aftenen fra kl. 19.30
Lørdag afsluttes kåringen med mønstring, frasortering, auktion over rideheste, valg af fløj- og præmiehingste samt auktion over hingste til salg.Se hele programmet her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner