Hesteavler hædret af Børsen

06-04-2017 11:14

Med overskriften "Kunsten at holde på den rigtige hest" bringer Børsen en artikel om hesteavler Joan Andreasen, der har etableret og driver det succesfulde Stutteri UNO

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lad os hylde de handlende, mens de er i live
I en særlig tryksag hylder Børsen de mennesker, der handler. Dem, der tør noget og gør noget. Det er en bog, der er udsendt til Børsens trofaste kunder, og den er skrevet, fotograferet og designet af de mennesker, som laver Børsen hver dag. I forordet skriver Anders Krab-Johansen: "Vi danskere har det bedst med at rose folk, når de er døde." og fortsætter: "Børsen vil gerne fremhæve netop de mennesker, som gør noget ekstra."
Og blandt de portrætterede finder man et ansigt, der er kendt i den danske hesteverden. Nemlig Joan Andreasen fra Rønde.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kunsten at holde på den rigtige hest
Den 57-årige hesteavler fra Djursland fortæller i artiklen, at hun lægger størst vægt på hestens psyke og dens motor - bagbensfunktionen. Hun og hendes familie startede med at avle heste for 19 år siden og har fra et meget tidligt tidspunkt fået en vedvarende succes, og de har opdrættet medaljehopper, kårede hingste og succesfulde dressurheste.
Guldmedaljehoppen UNO Donna Unique er den hest, der har gjort Joan Andreasen mest kendt. Hoppen blev verdensmester for 6-års heste, og på et tidspunkt sagde Joan nej tak til et bud på 5 mio. kr. for hesten, fordi hun troede på den, og at den kunne koste meget mere. Hun fik 15 mio kr. for den, da den blev solgt som 7-års.
Der skal der is i maven og en tyrkertro til at turde satse sådan - kunsten at holde på den rigtige hest.

Kilde: Børsen.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner