Hesselhøj Gnags er tilbage i avlen

01-04-2023 14:14
Avl

Hingstestationen Hesselhoej præsenterer endnu en ny hingst i deres kollektion, Cathrine Rasmussens præmiehingst Hesselhøj Gnags, som nu er tilbage i avlen

Copyright Ridehesten.com
Hesselhøj Gnags som 3-års præmiehingst. Foto: Ridehesten.com/Tine Luther
Nyheden fortsætter efter annoncen

Norske Cathrine Rasmussens Hesselhøj Gnags er i denne sæson tilbage i Danmark hos Hesselhoej.dk, der udbyder ham i avlen i denne sæson. Hesselhøj Gnags er efter Grand Galaxy Win med Tailormade Lancelot som morfar og er avlet af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck.

Hingsten blev som 3-års kåret i Dansk Varmblod som præmiehingst og blev efterfølgende solgt på auktionen under hingstekåringen, hvor dengang blot 15-årige Anders Hoeck red Hesselhøj Gnags. Den internationale Grand Prix-rytter, norske Cathrine Rasmussen kunne ikke stå for hingstens kvaliteter i sammenhold med dens pragtfulde temperament og ridelighed.

Copyright Ridehesten.com
Hesselhøj Gnags som 4-års under Allan Grøn. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Samme år bestod han Dansk Varmblods 10- og 35-dages prøver, men blev dog ikke indsat i avlen. Som 4-års vandt han med berider Allan Grøn i sadlen en kvalifikation i DRF's championat for 4-års med hele 9,28 point - heriblandt 9,7 for galop og 9,5 for ridelighed og samlet indtryk. I selvsamme sæson startede Cathrine Rasmussen ham i det norske championat og vandt.

I sin videreuddannelse hos Cathrine i Norge har Gnags udvist talent for alle de svære øvelser samtidig med, at han har bevaret sin fremragende grundgangarter. Desværre er han pt. skadet, og derfor har Hesselhoej.dk nu fået muligheden for at udbyde hingsten i bedækningssæsonen, mens han bliver genoptrænet. Gnags kan sammen med stationens andre hingste opleves ved deres åbent hus-arrangement den 15. april.

Copyright Ridehesten.com
Hesselhøj Gnags som 4-års under Allan Grøn. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner