Britt Carlsen
Den kendte dressur top rytter Berna Pujals fra Mexico har været i Danmark og har købt den talentfulde 7-årige Heslegaards Rolex e. Heslegaards Rubin. Den skimlede vallak har vist stort potentiale under Lone Madsen, der bl.a. har vinder Scandinavian Open i falsterbo da han var 6 år og samme år blev han nr. 9 i VM-finalen i Verden. Berna Pujals var på jagt efter en afløser for hendes tophest Vincent, der måtte aflives i maj måned i år på grund af en voldsom kolik. Den 18-årige Weltmeyer søn sluttede på 10. pladsen ved WEG i Aachen i 2006 og de blev nr. 9 ved OL i Hongkong. Puljas faldt for Rolex, der i skrivende stund har påbegyndt den lange rejse til Mexico. - Vi er meget glade for, at det netop blev Berna som nu skal ride ham. Vi er sikker på, at han er kommet i gode hænder og det bliver spændende at følge dem i fremtiden, udtaler Lone Madsen og Allan Werner, der driver salgs- og konkurrencestalden "Stald Danhorse ApS".