Herslev Mark’s Cornado solgt til USA

23-06-2017 10:49

Den 11-årige springhest Herslev Mark’s Cornado er ikke længere på danske hænder

Copyright Ridehesten.com
Herslev Mark’s Cornado

Dansk Varmblods vallakken Herslev Mark’s Cornado e. Coronado/ Casino (opdr. Bodil og Bent Sørensen) er netop solgt til USA. Cornado har det sidste år haft berider fra Helgstrand Dressage Søren Wind, i sadlen. Ekvipagen har opnået adskillige placeringer både til landsstævner og internationale stævner.

I Danmark har den nu 11-årige DV-vallak haft stor succes i championaterne og  været til med til UVM for 7-års heste i Zangersheide i 2012 alt sammen med Allan Blomgren i sadlen. Cornado har også været til start under danske Gitte Dahl, der har sprunget ham til flere S-placeringer, hvor det i 2015 blev til en sølvmedalje både for hold og individuelt ved Nordisk Mesterskab for U25-ryttere.

Cornado’s mor, elitehoppen Solos Las Vegas, er søster til de avlsgodkendte hingste, Solos Carex og Solos Larino, hvoraf førstnævnte er tidligere OL-deltager i dressur.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner