Annika Knudsen Lorentsen
Blue Hors Sommerfestival bød igen i går på et bredt program, hvor der var alt fra følauktion til landsstævneklasser i dressur på programmet.
I landstævneklasserne, er der blevet leveret mange flotte ridt fra de deltagende ryttere, og der har blandt andet været både Grand Prix og Grand Prix Special på programmet.
Lørdag vandt hjemmebanerytter Nanna Skodborg Merrald Grand Prix-klassen med Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack/ De Niro (opdr. Hans Rode), efter at de sammen opnåede godt 74 procent.
I går blev stævnet afsluttet med Grand Prix Special, og her var det Sanne Henningsen der lykkedes med at sikre sig sejren. Det gjorde hun i sadlen på Atterupgaards Berlucchi e. Belissimo M/ Caprimond E.H. (opdr. Atterupgaard). Ekvipagen opnåede 70,98 procent.
Foruden de to klasser på Grand Prix-niveau, var der en række andre klasser på programmet.