Helgstrand lancerer Helgstrand Event og Equitour

18-03-2022 09:00

Annika Knudsen Lorentsen

Med afsløringen af nye ambitioner for Global Equestrian Group brands som Beerbaum Stables og Riesenbeck International tidligere på året, er det nu tid til at løfte sløret for Helgstrand Event og Equitour, som vil øge aktiviteterne på stævnepladsen hos Helgstrand

Copyright Ridehesten.com
Dressurbanerne hos Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Helgstrand Event og Equitour ønsker mere aktivitet på stævnepladsen ved Helgstrand, og øger derfor fokus på at afholde nationale og internationale stævner i springning og dressur, men også aktiviteter og events udenfor ridesporten. De nye planer for stævnepladsen bliver synlige til forårets stævner, mens den nye hjemmeside allerede kan besøges. 

Helgstrand Event bliver således paraplyen for samtlige arrangementer i regi af Helgstrand, og Equitour fastholdes som et solidt kendetegn for de nationale og internationale ridestævner på stedet. Andreas Helgstrand, CEO for Helgstrand Dressage er selvsagt begejstret for flere stævner og aktiviteter på stævnepladsen.  

– Vi ønsker at støtte ridesporten i Danmark ved at fokusere på flere konkurrencer, der byder både amatører- og professionelle ryttere velkommen.

Med flere ungdomsklasser i spring og dressur vil Helgstrand Event og Equitour støtte op omkring ungdommens muligheder for at konkurrere på et højt niveau.  

Fakta
Om Equitour

I sommeren 2017 blev den første udgave af ’Equitour’ afholdt i Uggerhalne – på stævnepladsen lige over for Helgstrand Dressage. Stævnet har oplevet stor opmærksomhed og har lige siden tiltrukket ryttere i verdensklasse fra både spring- og dressursporten. 

Equitour har været de perfekte rammer for DM i dressur de seneste tre år og har nu også sikret sig værtskabet frem til 2024. Derudover har Longines EEF Series været et fast inventar hvert år, hvor mange af de bedste springryttere rejser til det nordlige Danmark for at konkurrere. 

Spændende arrangementer i 2022
I 2022 planlægger organisationen flere spændende ridesportsaktiviteter. Allerede i maj bydes der velkommen til Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson, inklusiv CSIO3* Nations Cup, CSI2* og European Youth League, hvilket bringer springsportens bedste rækker til stævnepladsen. 

Copyright Ridehesten.com
Den store springbane hos Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I starten af juni afvikles Danmarksmesterskaberne i dressur for seniorer, U25 og paraklasser. Det afvikles sammen med internationale ungrytter-, junior- og ponyklasser, samt 2. Kvalifikation af Bundgaard Byg/Trolle Cup. Derudover bydes der også velkommen til udtagelsen til VM for unge dressurheste.  

Desuden er flere nationale dressur- og springstævner blevet tilføjet til kalenderen, som afvikles henover 2022 og i starten af 2023.  

Stævnerne er en fantastisk mulighed for at se ridning i verdensklasse, og billetter kan allerede erhverves.

Fakta
Om Helgstrand Event og Equitour

Helgstrand Event er brandet for en exceptionel stævneplads i Nordjylland, der er vært for unikke og engagerende aktiviteter i løbet af udendørssæsonen. Både nationale og internationale spring og dressur stævner arrangeres under navnet Equitour.  

Men ikke kun verdens bedste dressur- og springryttere rejser til Nordjylland for at dyste på de fantastiske faciliteter. Ambitiøse amatører og kommende unge ryttere er også velkomne til at nyde at konkurrere i samme kvalitetsmiljø. 

Øgede forretningsmuligheder
Helgstrand Event og Equitour tilbyder flere muligheder for hospitality, VIP-oplevelser og udstilling til flere stævner hen over året.

– Vi er så glade for at lancere vores nye platform for en udvidet brug af faciliteterne omkring Helgstrand Dressage. Intentionerne om at udnytte stævnepladsen og samtidig invitere professionelle og amatørryttere til Helgstrand er blevet taget rigtig godt imod, og vi kan allerede nu byde en bred vifte af samarbejdspartnere og sponsorer velkommen til stævnerne hen over året, siger Event- og Partnerskabschef Martin Thorbøll Pedersen. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner