Helgstrand, Blue Hors og Hobro

09-04-2018 13:23

Britt Carlsen

Avlere fra Dansk Varmblods sjællandske regioner (region 1 og 2) fik en hyggelig weekend med hingste i fokus, da turen gik til Helgstrand og Blue Hors med en afstikker til Ridehesten i Hobro

Copyright Ridehesten.com
Godt 50 avlere fra de to sjællandske regioner var søndag på besøg hos Ridehesten i Hobro.

For Dansk Varmblods sjællandske regioner var der i weekenden arrangeret bustur – lørdag til hingstefremvisning med efterfølgende VIP-spisning hos Helgstrand Dressage, mens bussen søndag kørte til Blue Hors og hingstefremvisningen der. Deltagerne overnattede på hotel Amerika i Hobro.
Derfor var der søndag formiddag afsat tid til et besøg på Mediehuset Wiegaarden i Hobro. Her bliver magasinet Ridehesten produceret, og de godt 50 sjællandske avlere fik en rundvisning i den ombyggede fabriksbygning, der er arbejdsplads for omkring 20 ansatte grafikere, fotografer, it- og økonomimedarbejdere, samt ansatte i redaktionerne (Ridehesten og Hunden).

Fotograf, udgiver og ejer Jørgen Bak Rasmussen var i hopla og fortalte nogle af de mange, sjove historier om byggeriet og virksomheden samt historien om "fejlbollerne", der er forklaringen på, hvorfor vi på årsbasis køber og uddeler knap 40.000 lækre, nylavede flødeboller. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner