Helgstrand åbner dørene

01-04-2025 06:35

På lørdag, den 5. april, åbner Helgstrand dørene til åbent hus og hingstefremvisning. Her er et spændende program lagt for dagen, hvori der er taget højde for Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde

Copyright Ridehesten.com
På lørdag inviterer Helgstrand Dressage til åbent hus og hingstefremvisning. Foto: Ridehesten.com/ Thomas Bach Jensen

Efter en imponerende hingstekåring i Herning, hvor Helgstrand Dressage tog hjem med intet mindre end otte nykårede hingste, en fløjhingst og årets hingst, åbner de på lørdag den 5. april dørene til åbent hus og fremvisning af flere fremragende hingste.

Programmet er fyldt til randen med flotte præsentationer af tophingste, og der er selvfølgelig taget højde for Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde, der ligeledes bliver afholdt på lørdag, så det er muligt at deltage i begge arrangementer. 

Dagens program
Klokken 12.00 - Dørene åbner
Her er det muligt at besøge det nye Kingsland Showroom, hvor du blandt andet får adgang til de nyeste styles fra SS25-kollektionen, samt de elegante Classic styles. Derudover kan du nyde en let frokost ved grillen og få en hyggelig snak i teltet. 

Klokken 13.30 - Dørene åbner til opvisningshallen

Klokken 14.30 - Hingstefremvisning
Her får publikum mulighed for at nyde synet af en perlerække af tophingste såsom Strandagergårds McCloud, Be Sure, Proud James, Revolution og mange flere af de succesfulde hingste, der er en del af årets kollektion hos Helgstrand. 

Copyright Ridehesten.com
Be Sure fra sidste års hingstefremvisning, her med Leonie Richter i sadlen. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Afterparty
Efter det flotte hingsteshow inviterer Helgstrand til afterparty i Helgstrand Dressage VIP Lounge. Her kan man nyde en lækker helstegt pattegris med tilbehør - maden er på husets regning, og der vil være mulighed for at købe drikkevarer. 

Det hele finder sted hos Helgstrand Dressage på Uggerhalnevej 80 i 9310 Vodskov. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner