Hård konkurrence i St. Gallen

01-06-2023 20:20

Annika Knudsen Lorentsen

I morgen kommer det danske springlandshold blandt andet til start i nationsspringningen i schweiziske St. Gallen, og her møder de hård konkurrence fra nogle af verdens bedste nationer

Copyright Ridehesten.com
Det danske landshold ved sidste uges Nations Cup-stævne i Uggerhalne. Fv. Martin Dinesen Neergaard, Rikke Belinda Barker, Lars Bak Andersen, Andreas Schou og landstræner Bo K. Møller. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Otte nationer skal kæmpe om sejren i morgendagens Longines FEI Nations Cup of Switzerland i St. Gallen. Denne Nations Cup, er en del af den europæiske 1. division, og de fem nationer der stiller til start, rider om point i netop 1. division. 

Derudover kommer tre nationer, som ikke er en del af 1. division, men som er inviteret til at tage del i Nations Cuppen. Et af disse hold er Danmark, som ved dette stævne får mulighed for at optjene værdifuld erfaring på 5-stjernet niveau. Erfaring som er vigtig frem mod årets EM, der afholdes fra den 30.-3. september 2023 i Milano. 

De fem nationer, der skal ride om point i 1. division er hjemmebaneholdet fra Schweiz, Holland, Tyskland, Storbritannien og Frankrig, mens Danmark sammen med Brasilien og Østrig sikrer, at der i alt er otte hold til at ride om sejren. Danmark skal resten af ugen konkurrere mod nogle af verdens bedste springnationer på det sværeste internationale niveau i både Nations Cuppen, og en række individuelle konkurrencer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

For Danmark er Andreas Schou, Lars Bak Andersen, Martin Dinesen Neergaard, Rikke Belinda Barker og Søren Møller Rohde udtaget til at ride ved stævnet, og det er altså fire af disse ryttere, der skal konkurrere i morgendagens Nations Cup. 

Nations Cuppen er planlagt til at starte kl. 16.45 i morgen. 

Se alle deltagere her.

Følg stævnets start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner