Har du taget gode valg for 2023?

20-01-2023 06:31

Lars Mars

Optimering af rytteren - Har du taget det bedste valg for 2023? Bliv klogere på, hvad du kan gøre for at gøre 2023 til et godt år

Copyright Ridehesten.com

Hvordan vil du forme 2023

  • Ønsker du at fortsætte i 2023, med at gøre det samme, som du gjorde i 2022 ?
  • Ønsker du at optimere på nogle områder (mentalt eller fysisk) i 2023 ?
  • Ønsker du at ændre på dine handlingsmønstre og måder at håndtere forskellige situationer på i 2023 ?

Det vigtigste er at vi tager ansvar for os selv - og gør det bedste for at hjælpe sig selv.
Vi er blevet rigtig gode til at give samfundet eller andre skylden for at livet eller ”noget”, kan være svært.

Hjælp dig selv - STOP med at gøre de samme ting, hvis du ikke er tilfreds, eller hvis det ikke fungere for dig - Skab ændringer på det der ikke fungerer.

Alle kan ikke vinde, eller være den bedste – men alle kan gøre det bedste for at hjælpe sig selv – til både udvikling, glæde og god trivsel.

Året er godt i gang, og det vælter ind med reklamer på de sociale medier, fra den ene personlig træner eller kostvejledere efter den anden, med bl.a. livsstilsændringer, eller slankekurer der holder hele livet – samt med mentaltrænere (der har sat ansigtsfolderne i den rette ”tillids-skabende” facon), som kan være med til at ændre dit liv, og klare dine udfordringer.  

Og det kan være super fornuftigt at få hjælp udefra – til at få set på sine vane-mønstre, og til at få et nyarrangeret blik på den måde man håndtere forskellige situationer. Det kan være med til at hjælpe sig selv endnu mere og bedre.

  • Til at få skabt nye kompetencer til endnu mere udvikling, præstation og glæde.
  • Til at få redskaber, til at håndtere eventuelle udfordringer.

Hver dag når man ser og læser nyheder er der fokus på ensomhed, stress, angst, dårligt selvværd og mistrivsel blandt både børn, unge og voksne. 

Næsten hver dag møder jeg, eller hjælper unge og voksne sportsudøvere med at håndtere bl.a. ovenstående udfordringer, som udover at påvirke deres hverdag også påvirker deres sport.

Det kan være svært at få taget hul på noget der stille og roligt har sneget sig ind i vores hjerne.

Rigtig mange acceptere påvirkningerne, og går desværre med udfordringerne i længere tid uden at gøre noget – fordi det ”bare” er blevet en del af dem - og det har selvsagt påvirket dem, og styrket dem endnu mere i at ”meget er svært”.

Jeg elsker at hjælpe både rytteren og ”mennesket inde i rytteren” – det er så mega fedt at se og høre når vi stille og roligt får ryddet lidt op i de mentale indstillinger, hvor tanker og følelser har hæmmet en positiv indgangsvinkel - og får skabt et overblik, som giver god mening for personen. Derudfra finder vi fokus-områder og redskabet der kan hjælpe rytteren og ”mennesket inde i rytteren” både i hverdagen og til ridningen.  

HUSK AT DET HELE HÆNGER SAMMEN - OG HAR EN STOR BETYDNING FOR HINANDEN

Vores hjerne er styret af tanker og følelser
Vores hjerne bliver god til de påvirkninger som vi giver den – så hvis vi hovedsageligt fylder hjernen op med alt det som:

  • Vi ikke kan - eller ikke er gode til
  • Vi ikke er helt tilfreds med.
  • Tvivl om vi er ”gode nok”.

Så glemmer vi at GLÆDE os over alt det som vi kan - og at ROSE OS SELV for alt det som vi har trænet/kæmpet for at vi kan.

Vores mentale indstilling til det som vi gør, og skal i gang med – har en stor betydning for det udbytte som vi får

  • Et smilende/afslappet ansigt skaber ”ro på” og tryghed i hjernen – hjælper til at skabe overblik, til at klare det som man skal i gang med.
  • Et alvorligt ansigt skaber utryghed og sætter hjernen i alarmberedskab – skaber mest fokus på det som kan blive svært, eller gå ”knap så godt”.

HVIS VI ”FRYGTER” AT LAVE FEJL - VIL DET FJERNE FOKUS FRA ALT DET SOM VI VED AT VI KAN.

Vi stresser vores hjerne hvis vi konstant er ”på vej”, eller ikke er helt tilfreds med os selv.

Vi kan gøre rigtig mange situationer meget lettere for os selv – ved at tage ansvar. Hvis du oplever noget som påvirker dig ”knap så godt” – så prøv at stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad kan jeg gøre for at hjælpe mig selv på den bedste måde?”

Når vi aktivt påvirker hjernen ved at sætte en ”kile” ind mellem de tanker og følelser som vi normalt bliver påvirket af – så skal hjernen aktivt tage stilling til den påvirkning – det gør at vi har mulighed for at påvirke hjernen – i stedet for at fortsætte med, at lade hjernen tage styringen med tanker og følelser.   

Tag ansvar
Brug starten af året på at hjælpe dig selv – eller at få hjælp udefra – til at opbygge nye kompetencer og robuste fundamenter – der kan hjælpe dig både i ridningen og i hverdagen.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT TAGE ANSVAR – FOR AT KOMME GODT I GANG MED 2023

På min blog på Ridehesten.com kan du læse meget mere om områder der kan hjælpe og optimere rytteren – samt ”mennesket inde i rytteren”

Du kan også læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren, og hjælp til mental-sundhed, trivsel og velfærd – samt optimering til sund udvikling og præstation:

På min blog på Ridehesten.com
På min hjemmeside: WWW.RYTTEROPTIMERING.DK

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner samt optimering 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner