Britt Carlsen
Jeg vil gerne skabe opmærksomhed omkring at stimulere hesten mentalt og inddrage naturens potentiale i den ugentlige træning, indledte Rikke Riis fra Equifysio.dk sin artikel i magasinet Ridehesten. Eksempelvis kan man lære hesten at gå i vandpytter og galopere i regn, så den vænner sig til at udføre øvelser i al slags vejr. Det er synd for de ekvipager til stævne, hvor hesten render med hovedet helt skævt, fordi den ikke gider have regn direkte i hovedet. Men hvis man nu havde trænet i alle mulige tænkelige situationer, kommer regn sikkert ikke bag på nogen?
Underlag
Variation er et af de vigtigste argumenter for at træne i naturen, da forskelligt underlag stiller store krav til fysikken. Som rytter har du ansvaret for, hvad du byder hesten af udfordringer især i forhold til hvilket underlag der trænes på. Varieret underlag skærper generelt proprioceptionen (ledstillingssansen) hos hesten, og kroppen udvikles til at kunne tackle forskellige opgaver frem for kun at færdes på en plan fiberbund.
Dybt/blødt underlag er krævende for hestens sener og ledbånd og stiller krav om en del muskelaktivitet. Træning i dyb bund kan sagtens anvendes af og til, men hører ind under kategorien højintensitetsarbejde, så tiden du anvender i denne form for underlag skal være relativ kort.
Hårdt underlag øger knogledensiteten og kræver mindre arbejde af senerne. Da der ingen svævningsmoment er i skridt vil stødene fra det hårde underlag provokere hesten mindre ledmæssigt, så en del af skridtarbejdet kan fint foregå på hård bund. Træningsintensiteten i skridt er lav, så du kan med fordel skridte lange ture selv på utrænede, genoptrænings- eller ældre heste, medmindre det på baggrund af en individuel årsag er frarådet.
Stil efter at finde en gennemsnitlig bund (ikke for dyb, ikke for blød!) til trav- eller galoparbejdet over længere tid og tjek underlaget for huller, store sten eller glas inden. Vær varsom i våd jordbund/græs, da der kan være glat.
Undgå farlige situationer
Det er vigtigt, at du opdrager din hest godt og vænner den til alle mulige situationer. Du skal have kontrol over den, hvis der opstår uventede situationer, så I ikke er til fare for jer selv og andre. Mange heste i dag er avlet lidt mere varme i hovedet (med lidt mere temperament) end for 20 år siden, men det er ingen undskyldning for at undgå at træne i naturen. Måske handler det også om, at hestene går mindre på fold og bliver understimuleret ved for meget ridehustræning og derfor ”brænder inde” mentalt?
Nogle heste kræver bare længere tilvænningstid og adfærdstræning end andre, før de overvinder spøgelserne i buskadset. Når hesten skal vænne sig til at færdes i naturen, vælger jeg altid den mindst befærdede vej/sti/område og bygger udfordringerne langsomt op. I tilvænningsfasen træner jeg hesten fra hånden i naturen med positiv forstærkning. Dette skaber tryghed og kendskab til reaktionsmønstre inden jeg placerer mig i sadlen. Det handler rigtig meget om tillid mellem hest og rytter. Det er utroligt vigtigt at kunne bevare roen og trække vejret dybt, samtidig med at man beroliger hesten i situationer, hvor flugtinstinktet indtræder hos hesten. Efterfølgende skal der anvendes ros eller godbid når hesten reagerer, som man gerne vil have det i den bestemte situation.
Ved at komme ud at se noget nyt bliver hestene modigere og klogere, da deres hjerner bliver stimuleret af masser af nye sanseindtryk. Jo flere udfordringer og stimulanser, jo mere vænner hesten sig til de forskellige påvirkninger, lyde og ændringer, hvilket bestemt også er givtigt på konkurrencebanen. På den måde kan du som rytter koncentrere sig om at ride frem for bare at være i stand til at få hesten rundt på banen
Skovture er ikke kun søndagsridning
Dressurmæssigt arbejder jeg meget i skoven med ligeudretning, parader, tilbagetrædning, overgange, tempovekslinger, versader, traversader og ikke mindst changementer. Derudover er træning i naturen fantastisk – gerne på en længere distance eller i kuperet terræn, til at udføre intervaltræning for at forbedre konditionen. Der er utallige muligheder i forbindelse med springtræning eller lange ture i skridt på restitutionsdage. Allervigtigst er det at hesten får nogle kilometer i benene uanset niveau. Husk at ride lige meget på begge diagonaler i letridning og at skifte galoppen, så hesten eller rytteren ikke bare vælger den foretrukne.
Udfordringer i naturen
Udover forskellige former for motoriske køretøjer på vejene møder man også cyklister, der kan være svære at høre, eller en hel flok cykelryttere – sågar christianiacykler med kaleche, der virkelig kan få blodet til at pumpe hurtigere rundt i hestens årer! I skoven er det motionsløbere, mountainbikere, løse hunde, rådyr, harer, fasaner, køer eller måske endda jagt i skoven. Så uanset hvor forberedt man er – er alt uforudsigeligt i terrænet, så det handler om at være yderst opmærksom. Hvis hesten imod al forventning ikke er under kontrol, er det enormt vigtigt at have en plan B. Heste er flugtdyr og selvom man har trænet hesten utallige gange i forskellige situationer, kan der være flere årsager til at hesten bliver ustyrlig. Hav altid en udvej – tænk fremad.
Sikkerhed og hensyn
Hav gerne en telefon eller en kompagnon med når du rider ud. Fortæl folk i stalden hvilken rute og hvor lang tid du påregner at træningen tager, på den måde bliver sikkerheden skærpet.
Det er vigtigt at være et eksemplarisk forbillede i trafikken eller i skoven – og for nogle mennesker er en hest i trav eller galop enorm voldsom. Derfor bør du tage hensyn og sætte hesten ned i skridt ved forbipasserende trafik, cyklister, løbere eller fodgængere.
Vejrforhold
Tåge, morgendis, skumring, regn eller sne forringer sigtbarheden hos trafikanter, hvilket du bestemt skal tage hensyn til, når du færdes med hesten på veje. Jo før bilister opdager ekvipagen, jo hurtigere kan de reagere på at sænke farten samt trække udenom. Sørg generelt for at beklæde dig selv eller hesten med noget farverigt (der er en grund til at rigtig meget løbetøj er i stærke farver!). Anvend lygter eller refleksdækken, hvis sigtbarheden er dårlig eller der er mørkt.
Hvad sker der i rytterens krop?
Mennesket har to typer opmærksomhed, den kontrollerede og den spontane. Den kontrollerede aktiveres når der skal sorteres mange indtryk eksempelvis i bilen, på jobbet, på de sociale medier eller i fitnesscentre. For at forebygge stress er det yderst relevant at hvile den kontrollerede opmærksomhed, da den er begrænset. Aktiveres den spontane opmærksomhed vil den kontrollerede opmærksomhed hvile og restituere. Den spontane opmærksomhed aktiveres i naturen – især i skoven, parker, kystområder eller ved stranden viser undersøgelser at træningsglæden er størst. Man er til stede i nuet og bliver ikke bombarderet med indtryk. At færdes i naturen virker på adskillige folk som et afstressende frirum; mental restitution.
Ingen tvivl om at den subjektive oplevelse rytteren får ved at ride i naturen, kan skabe mental ro og entusiasme. Dette vil påvirke rytterens ressourcer positivt og samtidig smitte af på hesten – jeg ser det som en ideel win-win situation. Rigtig god fornøjelse og pas på jer selv!
Få adgang til hundredevis af faglige artikler om træning, sygdom med meget mere ved at tegne abonnement på magasinet Ridehesten. Samtidig får du adgang til den store database af artikler skrevet af fagpersoner gennem 25 år. Tegn abonnement HER
