Har du en god historie?

29-12-2014 15:17

Har din hest fået konstateret en sygdom du aldrig før har hørt om? Har en ny træningsmetode vendt udviklingen? Eller har du, din rideklub eller lignende bare oplevet noget særligt spændende, så del historien – med alle Ridehestens læsere

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Synes du, at du eller andre har gjort sig en spændende og værdifuld erfaring eller har du oplevet noget, som du tror andre kunne have gavn af at vide, så skriv din historie til os, og måske den kommer med i et kommende nummer af magasinet Ridehesten.

På Ridehestens redaktion hører vi mangt og meget fra de mange hestefolk vi har kontakt med, og nogle gange dukker der historier op, som vi tror resten af hesteverdenen bør høre. Enten fordi det er en spændende fortælling, eller fordi historien har en pointe, som vi alle kan lære noget af.

Det kan være en dyrlæge, der fortæller om et problem, som mange hesteejere ikke kender til, berideren der fortæller om overset øvelse eller træningsmetode, eller hesteejeren, der fandt ud af, at et nyt opstaldningssted reddede hestens liv.

Ligger du inde med sådan en historie, som du mener kunne hjælpe andre, så skriv til os på info@ridehesten.com, så kan det være, at det bliver netop din historie, som bliver til en artikel i magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner