Handicapryttere rider 3-stjernet VM-kvalifikation i Belgien

15-04-2010 12:15

Maja Golles

Handicaprytterne Caroline Cecilie Nielsen, Stinna Tange Kaastrup, Line Thorning Jørgensen og Annika Lykke Dalskov er taget til Moorsele i Belgien for at forsvare de danske farver og ride for VM-kvalifikation ved det 3-stjernede stævne Quadrille den 16. – 18. april 2010
Copyright Ridehesten.com
Caroline Cecilie Nielsen på Rostorns Hatim Tin ved Forbundsmesterskaberne i handicapridning 2009. (Foto: Ridehesten.com).

Den 16. – 18. april løber det første kvalifikationsstævne til VM i handicapridning ved World Equestrian Games (WEG) i Kentucky, USA, i september/oktober 2010 af stabelen. Kvalifikationen foregår ved det 3-stjernede stævne Quadrille i Moorsele i Belgien. Landstræner, David Amager, har udtaget følgende 4 ekvipager til kvalifikationsstævnet: Line Thorning Jørgensen på Di Caprio, Annika Lykke Dalskov på Preussen Wind, Caroline Cecilie Nielsen på Rostorns Hatim Tin og Stinna Tange Kaastrup på Labbenhus Snøvs. Stinna Tange Kaastrup skal for første gang ride ved et stort stævne i udlandet. I mordsætning til de øvrige danskere, der rider på heste, stiller den unge handicaprytter til start på ponyen Labbenhus Snøvs, som hun havde stor succes med ved NM i 2009. Kvalifikationsstævnet bliver også en form for debut for Line Thorning Jørgensen og Annika Lykke Dalskov, der begge har fået helt nye heste, som de stiller til start på. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner