Hallundbæk vinder Six-Bar i Megeve

22-07-2018 14:05

I franske Megeve er der gang i 3*, hvor danske Emil Hallundbæk er til start. Her vandt han en Six-Bar efter at have overvundet 2 m og 4 cm!

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk og Allstar ved siden af det over 2 meter store spring, som de netop har overvundet. Foto: Marianne Hallundbæk
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går aftes var der underholdning for alle pengene, da der var showklassen Six-Bar. Her var Emil Hallundbæk til start i sin kun anden Six-Bar nogensinde, og her endte han på en delt førsteplads, efter at have sprunget fejlfrit på 2 meter og 4 centimeter!

Det lykkedes i alt fire ryttere at ride fejlfrit over de 2 meter og 4 centimeter, hvorfor alle ryttere kom ud i endnu en runde. I den sidste runde blev det sidste spring sat op til 2 meter og 14 centimeter, men her rev alle det store spring. Det betød, at Emil Hallundbæk blev vinder klassen sammen med de tre franskmænd Severin Hillereau, Romain Dreyfus og Alexis Bouillot.

Marianne Hallundbæk udtaler om ridtet: ”Det var helt vildt flot. Han har prøvet det en gang før på Vilhelmsborg, og vi havde ikke forventet det ville gå så godt. Allstar var godt nok skarp, og sprang de 2 meter og 4 centimeter som en mis. Til præmieoverrækkelsen kom Dannebrog til tops, og den danske nationalsang blev også spillet efterfulgt af den franske nationalsang. Her var rigtig mange mennesker ude og se det, og stemningen var helt enorm”. 

Resultatliste fra klassen kan ses her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner