Er du klar til en tidlig jul?

05-12-2016 16:00

Britt Carlsen

I morgen tirsdag starter det traditionsrige LånLet Christmas Show på Vilhelmsborg. Stævnet kaldes også hestefolkets juleaften, og nu har KRAFFT meldt sig som sponsor af den spændende Six Bar

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er i år 12. gang Danish Derby Horse Shows inviterer til Christmas Show på Vilhelmsborg. Det populære stævne har mere end 600 ekvipager til start i konkurrencerne, som begynder den 6. og strækker sig frem til den 11. december. Stævnet kaldes populært: Hestefolkets juleaften, og her er det især lørdag den 10. december, der henvises til. Denne dag bliver alle sejl sat til for at give ryttere og publikum en uforglemmelig oplevelse med sport, show, koncert og hygge.

Ændringer i programmet
– Vi forventer en spektakulær dag lørdag, fortæller Casper Cassøe, som står i spidsen for stævneafviklingen. Der er gratis entre til stævnet, på nær lørdag den 10. og billetsalget vidner om, at interessen er stor – så stor, at arrangørerne har valgt at ændre fredagens S–klasse H&M Equstrian Aqua Grand Prix Tour fra en tidsspringning til en klasse med omspringning. Klassen begynder kl. 19, og det giver publikum en god mulighed for at opleve springning på højt niveau i den julepyntede opvisningshal. Også torsdagens Arminox Stainless Grand Prix tour, der begynder kl. 20 forventes der at være stor publikumsinteresse for.

Mens der er fri entre torsdag og fredag, opkræves der entre lørdag, men som Casper Cassøe fortæller, så er der kun ståpladser tilbage, for de forhåndsreserverede sæder er blevet revet væk i forsalg.

Copyright Ridehesten.com
Jesper Bæk, KRAFFT og Casper Cassøe, Danish Derby (TH) giver hånd på KRAFFTS engagement i dette års Christmas Show.

KRAFFT givet luft til Christmas
Stævnearrangørerne har oplevet en stor opbakning fra sponsorer til det populære stævne, og i dag meddeles, at KRAFFT er gået ind som sponsor af den spændende SixBar showklasse, der afvikles lørdag kl. 19.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi glæder os rigtig meget over KRAFFTs opbakning til stævnet, og vi er sikre på vores sponsorer vil få value for money – der bliver fuldt hus lørdag aften, det bliver helt vildt. Det ser vi i høj grad frem til, slutter Casper Cassøe.

For KRAFFT var valget ikke så svært, fortæller Jesper Bæk, Business Area Manager for KRAFFT. Den svenske virksomhed har fokus på en større satsning omkring Østersø landene, og med starter fra hele Skandinavien, Baltikum og Tyskland rammer Christmas Show lige netop virksomhedens målgruppe.

– Christmas Show er, i vores verden, det næststørste stævne i Danmark og dermed et godt udstillingsvindue for vores produkter. Vi finder det også vigtigt at støtte ridesporten, og netop SixBar konkurrencen lørdag aften er en konkurrenceform, som vi ikke ser så ofte til ridestævnerne, fortæller Jesper Bæk, det gør det til en sjov klasse for os som sponsorer at være med på. Så er der også tradition for, at der er mange glade mennesker i hallen lørdag aften, slutter Jesper Bæk.

Starter, resultater, tidsplan mv. kan ses HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner