Tina Ravn
Som den sidste dansker har Christine Thirup Christensen nu også været på banen i Arezzo, hvor Europas juniorer, ungryttere og childrenryttere lige nu kæmper om medaljer.
Den første kvalifikation for children blev afviklet i en metode A, hvor det gælder om at være hurtigst med færrest fejl. På den 13 forhindringer lange bane målte springene 125 centimeter, og Christine Thirup Christensen med Queen Lady Z e. Quinar/Grannus fik ærgelige fire fejl i tiden 86,10 sekunder. Det placerer hende som nummer 51 ud af de 96 startende. 30 af de startende går videre til finalen.
Anastasiia fra Ukraine bedst i dag
Vinderen af dagens kvalifikation blev Anastasiia Yershova med Stakkatus fra Ukraine. Parret havde den hurtigste tid 76,28 sekunder. og nul fejl.
Andenpladsen og tredjepladsen gik til henholdsvis franske Elisa Mellec med Renarde Rumel (0/78,28 sekunder.) og polske Julia Przezdzieg med Puszte (0/78,84 sekunder.)
Spændende mesterskaber venter
Der er seks sæt europæiske mesterskabsmedaljer for juniorer, ungryttere og children på spil i Arezzo i denne uge, og der lægges ud onsdag med 1. individuelle kvalifikation.
De tre holdmesterskaber samt 2. individuelle kvalifikation afgøres i en klasse, der afvikles over torsdag og fredag, hvor ekvipagerne skal springe 1. runde torsdag og 2. runde fredag. Fra 1. og 2. individuelle kvalifikation er det de bedste 60 % af ekvipagerne (inkl. ligeplacerede på sidstepladsen), der går videre til de individuelle finaler søndag. De individuelle medaljer afgøres ved sammenlægning af resultaterne fra 1. og 2. individuelle kvalifikation samt finalen. Øvrige ekvipager springer B-finaler lørdag.
Alle resultater kan findes her. Det koster 15 euro at købe sig adgang til livestreamingen fra mesterskabet her.
Kilde: DRF