Guldmedaljehoppe med to afkom i Herning

13-03-2022 08:52

Guldmedaljehoppen Højgårdens Miss Unique har en søn, der deltager i Unghestechampionat, og en anden søn, der deltager i hingstekåringen. Begge afkom er avlet af Maria von Rosing

Copyright Ridehesten.com
Rally von Rosing under testrytter Daniel Bachmann Andersen i Unghestechampionatet. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Maria von Rosing købte oprindeligt guldmedaljehoppen Højgårdens Miss Unique e. Tailormade Temptation/Bernstein (opdr. Lene Drejer og Brian Jensen) med henblik på en dressurkarriere og på længere sigt at lave embryo transfer, men hoppen pådrog sig meget tidligt en foldskade, der satte en stopper for hendes karriere i sporten. Derfor satte Maria hende i avlen og startede med at lavede embryo tranfer, og sidenhen har hoppen også selv fået føl.

Fra dens første karriere er Revolution-sønnen Rally von Rosing, der er solgt til Simone Blomme Rasmussen, som selv rider hesten, der foreløbigt ligger til en rigtig god placering i Blue Hors Unghestechampionat med sin ejer i sadlen.

Copyright Ridehesten.com
Den 3-årige Secret-søn Superb von Rosing under longering ved hingstekåringen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Fra Miss Uniques anden årgang er Sezuan-sønnen Superb van Rosing, der er en 3-års hingst uddannet til hingstekåringen. Ham ejer Maria sammen med Helgstrand Dressage, som også ejer sølvmedaljehoppen Blaze von Rosing, der også efter Revolution.

Maria og hendes mand har avlshestene på deres slot i Loire-dalen i Frankrig og ridehestene i Danmark hos Bakken Dressage. Det var netop berider Silje Bakken, der red Højgårdens Miss Unique, da hun blev kåret.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi har et fantastisk klima på ejendommen i Frankrig, hvor hestene kan gå ude det meste af året, fortæller Maria og tilføjer: – Jeg kom lidt tilfældigt i gang med at avle, men jeg elsker at nørde i det, og jeg arbejder meget med hestene fra føl.

Jeg har både danske og tyske avlshopper, men de er alle kåret i Dansk Varmblod, og alle mine opdræt bliver registreret Dansk Varmblod.

At komme til Herning med mine opdræt er både et mål og en drøm. Det er virkeligt dejligt at være her, og det bekræfter mig virkelig i, at det er det jeg brænder for. Det er så fantastisk, at der er hingstekåring igen, og jeg vil også helst bruge hingste, som jeg har set i live, og jeg synes, at jeg har fået inspiration til mine hingstevalg, fortæller Maria.

Nu har jeg set de første to årgange under rytter, og Miss Uniques afkom er ekstremt ridelige, men jeg går heller ikke på kompromis med ridelighed i mine hingstevalg, siger hun.

I år venter Maria fire føl; to efter Revolution, et efter Dynamic Dream og et efter Total Maclaren. I mellemtiden går hun med spænding søndagen i møde, hvor hun følger Rally von Rosing i unghestechampionatet og Superb von Rosing i hingstekåringen.

Copyright Ridehesten.com
Maria von Rosing med sin unghingst Superb von Rosing. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen