60.000 besøgte DV's hingstekåring

16-03-2022 09:38

I dagene 9. - 13. marts samlede den 42. udgave af Dansk Varmblods Hingstekåring og Hest & Rytter-messen knap 60.000 hesteentusiaster fra nær og fjern i MCH Messecenter Herning 

Copyright Ridehesten.com
Det myldrede med besøgende på messen Hest & Rytter. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter en 2020-gennemførsel af hingstekåringen i coronaens skygge og en aflysning af det store arrangement i Herning i 2021 var publikum mere end klar til den 42. udgave af Dansk Varmblods Hingstekåring i dagene 9. - 13. marts.

59.624 besøgende har fyldt hallerne i MCH Messecenter Herning i uge 10, hvor Hest & Rytter-messen har haft 263 udstillere, knap 100 hingste har været til kåring og et endnu større antal heste har deltaget i dressur- og springklasserne, unghestechampionaterne, gallashowet og smedekonkurrencerne.

Administrerende direktør i MCH, Georg Sørensen, glædede sig over at kunne byde velkommen tilbage til en mangeårig og tæt samarbejdspartner efter to års ufrivillig pause:

Først og fremmest skal der lyde en varm tak og et stort tillykke til alle i Dansk Varmblod og deres mange frivillige, der for 42. gang har formået at begejstre store som små hesteinteresserede i Herning, efter en svær gennemførelse i 2020 og en ærgerlig, men nødvendig aflysning i 2021, siger Georg Sørensen, der samtidig hæfter sig ved den gennemgående stemning og optimisme.

Copyright Ridehesten.com
MCH's direktør Georg Søresen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

‘The Show Did Go On’. Jyske Bank Boxen og messehallerne har emmet af liv og god stemning weekenden igennem, og den store og oprigtige gensynsglæde har været tydelig at mærke. En hjertelig tak til alle, der har bidraget til den fantastiske stemning og til udstillerne, der oplevede stor handelslyst, udtaler Georg Sørensen.

– Hvor har vi savnet det her, og hvor har vi da savnet jer, kære publikum, lød det fra Dansk Varmblods Casper Cassøe, da gallashowet ’The Show Must Go On’ blev skudt igang.

Snart er Herning er vært for endnu et gigantisk hestearrangement, når VM i ridesport med dressur, paradressur, voltigering og springning som det største internationale ridesportsmesterskab på dansk jord nogensinde gennemføres 6.-14. august med et forventet besøgstal på 200.000.

Dansk Varmblods Hingstekåring og Hest & Rytter-messen vender tilbage til Jyske Bank Boxen og MCH Messecenter Herning 8.-12. marts 2023.

Kilde: mch.dk

Copyright Ridehesten.com
Glimt fra det smukt iscenesatte gallashow, der igen i år trak tusindvis af mennesker til. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner