Grov dansk vanrøgtssag: 39 døde heste

16-12-2010 18:00
Veterimærmyndighedernes kontrolbesøg i aftes på en landejendom i Sønderjylland afslørede grov vanrøgt og førte til omgående aflivning af 39 heste (opdateret fredag)
Copyright Ridehesten.com
Hest aflivet af naturlige årsager uden at have lidt under vanrøgt (Modelfoto: Ridehesten.com).

Ifølge JydskeVestkysten (jv.dk) blev dyrlægerne ikke blot mødt af synet af 39 vanrøgtede heste; seks heste lå allerede og var døde på ejendommen ved Stepping nær Christiansfeld i Sønderjylland. Baggrunden bag sagen er endnu ukendt, men det skulle angiveligt dreje sig om et udbrud af kværke blandt hestene, som ikke var blevet tilset med den fornødne dyrlægebehandling. Vi følger op på sagen, når mere information er tilgængeligt. Fredag: Der er tale om en hestehandler og det vurderes, at årsagen til den alvorlige negligering af hestene findes i mandens psykiske tilstand. Efter skilsmisse er det tilsyneladende gået stærkt ned ad bakken for hestehandleren. Udover de seks allerede døde småhest lå adskillige ponyer og mindre heste døden nær. Udover kværkeangreb var der også tale om mangel på både foder og frisk drikkevand over en længere periode. Følg klip til tv-udsendelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner