Grand Prix-sejr til Ludger Beerbaum

12-03-2012 14:32

Signe Wiese

Tyske Ludger Beerbaum og den 13 årige Chaman tog søndag eftermiddag sejren i Grand Prix-springningen ved det 3-stjernede CSI stævne i Dortmund
Copyright Ridehesten.com
(Foto: Ridehesten.com)

I alt var 44 ryttere til start i klassen, og det siger noget om banens sværhedsgrad, at kun fem ryttere formåede at ride fejlfrit og dermed kvalificere sig til omspringningen. Alle fem ryttere i omspringningen var tyskere, og Ludger Beerbaum var sidst mand på banen. Inden da havde omspringningens første ekvipage, Florian Meyer zu Hartum/Heidegirl Wichenstein, leveret en fejlfri runde, og det samme havde Jan Wernke på hoppen Queen Mary. Ludger Beerbaum var ridende på Chaman e. Baloubet du Rouet/I Love You, og han satte konkurrenterne til vægs med en fabelagtig runde, hvor der blev vendt snævert i en sådan grad at Beerbaum vandt klassen med et forspring på mere end to sekunder til Jan Wernke, der indtog 2. pladsen. Se alle resultater via link til højre. Kilde: World of Showjumping

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner