Gothenburg Horse Show 2022 aflyst

24-01-2022 15:33

Christine Krogh Frausing
Skribent

Der bliver i år ingen Gothenburg Horse Show, og heller ikke noget messe, da arrangørerne har meldt ud at arrangementet der skulle have været afholdt sidst i februar, nu aflyses

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Vivaldi K til Gothenburg Horse Show i 2020. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gothenburg Horse Show skulle have været afholdt 23.-27. februar, men nu melder arrangørerne ud, at de bliver nødt til at aflyste arrangementet. Det skriver Tidningen Ridsport i en artikel. 

Mandag formiddag lød den tunge besked derfor, at der ikke bliver noget Gothenburg Horse Show i 2022, grundet de nuværende restriktioner. 

– Vi har vendt og drejet alle de forskellige muligheder, men det er desværre den eneste rigtige beslutning. Det er rigtig, rigtig trist siger Tomas Torgersen, stævnearrangør for Gothenburg Horse Show i en pressemeddelelse. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi havde selvfølgelig set frem til at mødes igen, opleve den skandinaviske følelse og give publikum chancen for at hylde OL-holdet på hjemmebane, men af respekt for vores samarbejdspartnere, leverandører, ryttere, officials og publikum kan vi ikke længere trække på afgørelsen. Gothenburg Horse Show er et arrangement, der rører så mange mennesker, og vi vil gerne takke alle involverede for deres støtte og forståelse, fortsætter Torgersen.

På samme måde som da Hingstekåringen i Herning blev aflyst, kommer biletterne til at gælde næste år. Det vil altså sige, at de som havde købt billetter til Gothenburg Horse Show i år, kan komme ind til showet næste år på samme billet. Ønsker man ikke at gøre brug af sin billet næste år, refunderes pengene for biletten. Ticketmaster sender information ud om dette i løbet af de næste par dage. 

Gothenburg Horse Show 2023 kommer til at ligge 22.-26. februar

Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner