Godt militarystævne hos Vasehus

10-04-2023 06:38

Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden har Vasehus Rideklub været værter for landsstævne i military, og det blev Lecia Remmevad der tog sejren i den sværeste klasse

Copyright Ridehesten.com
Lecia Remmevad i sadlen på en anden hest. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vasehus Rideklub har dannet en god ramme om et af årets første militarystævner, og på programmet var der blandt andet en CNC100. 

Her var der 12 ekvipager til start, og bedst af dem var Lecia Remmevad. Hun var til start med hendes hjemmeavlede Remmevads Calento e. Volstrup Cash. Ekvipagen leverede et ganske imponerende ridt på dressurbanen, hvor de opnåede hele 79,545 procent. Dermed lagde de sig sikkert i front, en føring som med et nedslag på springbanen og et fejlfrit ridt i terrænet holdt hele vejen hjem. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen i klassen blev Rikke Mortensen med Vedels Supreme Rock e. Rockland/Cornet Obolensky (opdr. Thomas Vedel Johansen), mens Zenta Vinter med Højbo's Zoe e. Blue Hors Zack/ De Niro (opdr.Betina Berwald & Per Christensen) tog tredjepladsen. 

Se alle resultater fra stævnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner