Gode solide resultater i Portugal

05-03-2016 15:51

To danske springryttere er i denne weekend til start ved Vilamoura Atlantic Tour i Portugal, hvor det er blevet til mange fine resultater 

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard på Crime Star De Tiji Z

De to danske springryttere, Rikke Andersen og Martin Dinesen Neergaard har taget turen til Portugal, hvor de har flere forskellige heste med. 

Fredagen blev startet ganske godt, da Rikke red sig ind på en 10. plads i 135 cm. Accumulator med Joker klassen med Forever i tiden 59,62 sekunder. 

Herefter var Martin Dinesen Neergaard tæt på at få det danske flag til tops, på Crime Star De Tiji Z i 130 cm. klassen. Desværre var ekvipagen 2 sekunder langsommere end vinderen af klassen, så de måtte nøjes med andenpladsen i tiden 28,07 i anden fase, som også var fejlfri. 
I den efterfølgende klasse, pointgivende til Longines var Martin endnu gang med fremme, denne gang på Woulon L. Ud af 82 startende ekvipager, formåede Martin og Woulon af placere sig som nummer 11 efter en tur i anden fase i tiden 43,68 sekunder, med 4 ærgerlige fejl. 

Fredagens sidste placering stod Martin også for, da han og hesten Casillas red sig ind på en 13 plads ud af hele 91 starter i 120 cm. klassen. 

Se resultater HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen