Gode priser for gode føl

10-09-2011 23:53

Thomas Bach Jensen

Avl
165.000 kr. kostede det dyreste føl på Dansk Varmblods Elitefølauktion. Flere af de dyreste føl blev solgt til Sverige og Norge

Fire føl nåede over den magiske grænse ved hundred tusinde kroner på Dansk Varmblods Elitefølauktion, hvor rigtig mange gode føl blev solgt for gode priser. Resultatet af auktionen med 43 udbudte føl gav en salgsprocent på 70,7% og en samlet omsætning på 1.564.000 kr. Gennemsnitsprisen for de solgte føl lyder på 54.000 kr. Formand for auktionsudvalget, Ulrik Kristensen, var tilfreds med resultatet af auktionen og glæder sig særligt over den gode salgsprocent. – Det viser, at kunderne er der, når afstamning og kvalitet er i orden. Desuden har ejerne lært at sælge, når der er et godt bud på føllene. Det betyder også meget, at vi på eliteskuet har fundet det helt rigtige koncept med en kombination af avl og sport, og dermed har både avlere og ryttere ved auktionen. Adskillige af føllene gik til købere fra Sverige og Norge. En af de svenske købere er dressurikonet Jan Brink, der investerede i det højtpræmierede hingsteføl Sarastro. Auktiones dyreste føl: 165.000 kr. for Future Jazz RV e. Jazz/Florestan solgt til Sverige 110.000 kr. for Grevens Zackit e. Blue Hors Zack/Blue Hors Rush Hour solgt til Danmark 100.000 kr. for Canada Sem e. Ci Ci Senjor Ask/Cajus solgt til Danmark 100.000 kr. for Sarastro e. Soreldo/Don Crusador solgt til Sverige

Videoer

Husk at følge med på Ridehesten.coms webTV, der løbende vil blive opdateret med nye indslag under eliteskuet. Læs de fulde reportager fra Eliteskuet i næste nummer af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner