God start på Blue Hors Championat

24-06-2022 19:11

Annette Boe Østergaard

I dag har 3- og 4-årige heste redet kvalifikation i Blue Hors Dressurchampionat, som er et championat for afkom efter Blue Hors-hingste, og ekvipagerne har dystet om de otte finalepladser, der er i hver årgang

Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalen afvikles i morgen formiddag og efterfølges af følchampionatet, samt Dansk Varmblods følauktion. Ekvipagerne blev i dag bedømt af Nanna Skodborg Merrald, Christian Tudela Ruiz og Tania Joensen.

I championatskvalifikationen for 3-års heste var der i dag to heste ligeplaceret på førstepladsen. Det var Bentley e. Blue Hors Baron/Sorento redet af Caroline Hansen og Lygum’s Zelina e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Zack (opdr. Lygum Horses) med 8,4 point. På tredjepladsen fulgte Filucca Kærlund e. Blue Hors Farrell/Blue Hors Zatchmo ligeledes fremvist af Caroline Hansen med 8,2 point.

Resultat 3-års

I dagens championatskvalifikation for 4-års heste blev det Røginds Don Bronson e. Blue Hors Don Olymbrio/De Noir (opdr. Anni og Peder Agger) redet af Marie Witt Poulsen der sejrede med 8,36 point. På andenpladsen fulgte Fogedgaardens Feroci e. Blue Hors Fifty Cent/Sezuan (opdr. D. og L. Andersen) fremvist af Caroline Hansen med 8,26 point. Lige efter på tredjepladsen kom Gustav Meinertz med Harrysmindes Esto e. Blue Hors Emilio/Blue Hors Zack (opdr. Stutteri Harrysminde) med 8,24 point.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Resultat 4-års

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner