God ridning i Ikast

06-10-2013 09:09

B-stævnet i Ikast Rideklub, hvor tredje afdeling af ECCO Cup for juniorer og ungryttere afvikles, har allerede været i gang i tre dage med masser af resultater til følge

Copyright Ridehesten.com
Anna Zibrandtsen og Detroit - her på Flyinge tidligere i år.

Nogle af de bedste danske dressurryttere er samlet i Ikast i denne weekend, hvor der afholdes landsstævne i dressur med 3. afdeling af ECCO Cup for junior- og ungryttere.

Stævnets første klasse, en MB1, blev afviklet torsdag, og blev vundet af Nana Berg Christensen på Higlander e. Blue Hors Hotline med 70,000%.

Fredag startede ud med to gange MB2, som blev vundet af henholdsvis Emilie Holm Toft på Ramia Lox e. Blue Hors Romanov med 71,316% og Marie Skov Olesen på Brizard e. Blue Hors Romanov med 70,263%. Herefter fulgte to gange Prix St. George, som blev vundet af henholdsvis Daniel Bachmann Andersen på De Chirico e. Dolany med 71,579% og Dennis Fisker på Mirage Rishøj e. Milan med 69,912%.

Lørdag startede med en MA1, som blev vundet af Anne Sofie Aaen på Donares e. Don Frederico med 72,130%. Amanda Overgaard på Horsebo Smarties e. Gribaldi løb med sejren i TCJ09 ECCO Junior Cup Jackpot runde med 70,901%. PSG09TY Ungrytter ECCO Cup blev vundet af Anna Zibrandtsen på Detroit e. Dimaggio med 70,000%. Endelig sluttede lørdagen af med en INtermediaire II, som vlev vundet af Andreas Helgstrand på Darling’s Dream CH e. Day Dream med hele 73,684%.

Det er nogle af Danmarks allerbedste ekvipager der er til start i Ikast, og der kan opleves flere meget interessante kombinationer fra bl.a. Blue Hors og Helgstrand Dressage, og startlisterne tæller adskillige medaljetagere ved både danske og internationale mesterskaber - bl.a. er den nordiske mester i dressur, danske Lena Leschly Åmand er klar til start i Ikast med Gørklintgårds Fanero.

Se start- og resultatlister her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner