God dansk start ved VM i voltigering

17-08-2012 12:03
Ved årets verdensmesterskab i voltigering har de danske voltigører fået den bedst mulige start. Efter den første runde ligger Rikke Laumann i spidsen for konkurrencen på hesten Ghost Alfarvad Z med Lasse Kristensen som longefører

Rikke Laumann leverede et stærkt program og henviste dermed den forsvarende europa- og verdensmester Joanne Eccles fra Storbritannien til en andenplads. - Et af mine mål ved årets mesterskab var at vinde den første runde, så jeg er super glad for dagens resultat, udtaler Rikke efter en lang eftermiddag, hvor hun som tredje startende ud af 32 måtte vente længe på en afgørelse. Danmarks anden repræsentant – Sheena Bendixen – også på Ghost Alfarvad Z med Lasse Kristensen som longefører, er i sin første sæson som senior. Hun leverede sit hidtil bedste obligatoriske program, og hun har dermed lagt sig på en foreløbig 15. plads i det meget stærke felt. Fredag fortsætter konkurrencen med det første frie program, og kun de 15 bedste fra torsdagens og fredagens runder får plads i finalerunderne lørdag og søndag. Med dagens meget flotte runder fra de danske deltagere er der store muligheder for, at vi kan få både Rikke Laumann og Sheena Bendixen at se i finalen. Kilde: Pressemeddelelse Følg stævnet via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner