Globalisering i springsporten

21-01-2010 10:09
En af denne uges tophistorier i ridesporten er om en belgisk springrytter med det skotske navn McEntee, der af brasilianske Pessoa er blevet shanghajet til at starte for Azerbaijans landshold!
Copyright Ridehesten.com
Belgiske McEntee (Foto: Ridehesten.com).

Globalisierung, kalder den tyske portal St Georg dette nationalitetsskifte! Patrick McEntee er født belgier og kan takke sin far for sit skotske efternavn. Med Ever Murry Marais var han blandt andet nr. 6 ved World Cup-springningen i Lyon og nr. 3 i Mechelen Grand Prix. Efternavnet Mury-Marais kommer fra stutteriet af samme navn, tilhørende hans sponsor, forsikringsagent Catherine de Buyl. De har begge udover deres lidenskab for heste endnu en fællesinteresse: De er meget utilfredse med det belgiske rideforbund, skriver St. Georg. Det har nu resulteret i et endeligt brud. I fremtiden starter McEntee ikke mere for Belgien men for Azerbaijan. Landet ved det Kaspiske Hav er ikke just kendt for at sine lange traditioner i springsporten, men deres bestræbelser på at sammensætte et hold ser ud til at bære frugt. Den i Belgien bosiddende Nelson Pessoa er beskæftiget med denne opgave og har ny shanghajet den 35-årige belgier til holdet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner