Global Dressage Festival med dansk islæt

25-01-2024 20:43

Trine Askjær-Jørgensen

I Wellington, Florida, er der fuld gang i stævnesæsonen, hvor det i dag går løs med tredje stævneuge. Danmark er repræsenteret gennem flere ryttere og heste

Copyright Ridehesten.com
Alexander Helgstrand her med Belantis. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag går det løs med tredje uge af Global Dressage Festival i Wellington, Florida, hvor hestene onsdag var gennem vetjjek forud for konkurrencerne.

Ridehestens udsendte, Anja Hegstrup, fortæller, at humøret var højt hos både heste og ryttere til vettjek.

Danmark er ved denne uges stævne flot repræsenteret af Alexander Yde Helgstrand på den 15-årige Eye Catcher e. Vivaldi/ Partout i CDI25 Intermediaire Il, mens dansk-amerikanske Charlotte Jorst kommer til start i CDI3* Grand Prix med Zhaplin Langholt e. Glock's Zonik/ Stedinger (opdr. Ole Magnus Jensen og Bente Graasbøll).

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Jorst og Zhaplin Langholt. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ekvipagen kommer med selvtilliden i orden, da de forrige weekend havde deres internationale debut i Grand Prix med en sejr til følge. Charlotte er desuden også at finde på startlisten i CDI1* Prix St. Georges på Atterupgaards Botticelli e. Benetton Dream/ Caprimond E.H. (opdr. Atterupgaard)

I CDI4* Grand Prix er endnu en dansk-amerikaner at finde pa listen, nemlig Mikala Münter med Skyfall e. Zardin Firfod/ Calzone (opdr. Helle Kristiansen), mens hun på den 12-årige vallak Der Schufro e. Der Designer/ Jimmie Choo Seq er klar til den nationale Grand Prix. På denne startliste finder man også DV-hesten Slæbækgård's Santino e. Sir Donnerhall/ Carano (opdr. Dorte Bak Himmelstrup), som tidligere har gået under Michael Søgaard i Danmark, men nu har en svensk rytter.

Det internationale stævnes start- og resultatlister.

Det nationale stævnes start- og resultatlister.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen