Georgia Timmermann holder gratis virtuelt stævne

21-12-2020 10:01

Annika Knudsen Lorentsen

Selvom restriktionerne begrænser stævneafholdelsen, så er motion fortsat tilladt, og derfor har Georgia Timmermann lanceret et virtuelt stævne, hvor alle kan deltage ganske gratis

Copyright Ridehesten.com
Georgia Timmermann ved Christmas Show 2017. Foto: Ridehestne.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Springrytter Georgia Timmermann annoncerede den 19. december på sin Facebook-profil, at hun afvikler et virtuelt springstævne, hvor man kan deltage i seks forskellige kategorier, og hvor vinderen findes ud fra en stilbedømmelse af et ridt, som man filmer hjemme på sin egen bane. 

– Jeg gør det her for at motivere folk til at træne, og for på lang sigt at holde dem i sporten. AB rideudstyr, som sponsorere dette virtuelle stævne, har samme mening som mig: "Hvis vi giver noget, får vi også på lang sigt igen". Det er til gavn for trænere, for ridesporten og for at holde rytterne i gang, forklarer Georgia og fortsætter: 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg er ikke kreativ med musik og kunst, men jeg er idérig og handlekraftig. Allerede i 7. klasse planlagde jeg mit første stævne med hjemmelavede diplomer og rosetter på gården i Bøstrup, hvor min pony Laban dengang stod. Så det var allerede dengang, at lysten til at holde noget for andre startede. Når jeg arrangerer noget, som eksempelvis dette virtuelle stævne, så går jeg all in. Det skal afvikles seriøst. 

Deltagelsen i den virtuelle springkonkurrence er gratis, og det er den fordi, at Georgia mener, at hun i samarbejde med sin sponsor, kan bidrage med glæde til alle og gaver til vinderne, og at det netop er det, som der er brug for i en ellers trist og svær tid for mange. 

Seneste frist for deltagelse i konkurrencen er den 31. december, og I kan læse meget mere om reglerne på Georgias Facebook-profil her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner