Generalforsamling i Dressurens Venner

07-05-2014 13:10

Dressurens Venner afholder generalforsamling mandag den 26. maj 2014 på Bregnerødgård

Copyright Ridehesten.com

Programmet ved Dressurens Venners generalforsamling mandag den 26. maj 2014 på Bregnerødgård starter kl. 17.00 med den egentlige generalforsamling, hvorefter der kl. 18.00 vil være clinic med det svenske dressurikon Jan Brink og to af hans dygtige elever, danske Anna Zibrandtsen og svenske Marina Mattson.

Jan Brinki vil fortælle lidt om, hvad man gør i Sverige for unge ryttere, og hvilken betydning det har for disse. Efter clinicen giver de dygtige danske paradressurryttere Stinna Tange og Caroline Cecilie Nielsen opvisning med deres dejlige heste. Dyrlæge og international dresssurdommer H.C. Matthiesen vil spørge ind til diverse problemstillinger under hele arrangementet.

Der er gratis adgang for medlemmer af foreningen. Adgang til clinic fås for blot 100,- kr., hvilket også dækker medlemskab for Dressurens Venner resten af 2014. Der vil blive serveret lidt godt til halsen og ganen under arrangementet.

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner