Når rytteren arbejder med hesten lærer man den et sprog, som forstås af både hest og rytter. Dette sprog kaldes hjælperne. Det, at få hesten ind under hjælperne, er faktisk at lære hesten, som ikke kan tale, et sprog som den kan have til fælles med ryttere over hele verden.
For at kunne spring an i galop er der tale om et sprog - et signal til hesten. Ikke en kæde af hjælpere, som bringer hesten til at udføre øvelsen, som når man f.eks. rider schenkelvigning. Ved galopanspring er der tale om et bestemt signal, som hesten skal lære betyder anspring til højre - eller venstregalop.
Hesten kan ofte have vanskeligere ved at arbejde i galop, end den har i trav. Det skyldes, at der er et svævningsmoment i galop, og derfor forstyrrer man hestens naturlige balance mere i galop. For at styrke hestens balance kan man med fordel arbejde hesten mere i trav, inden man begynder at arbejde mere koncentreret med galoppen. Det betyder dog ikke, at man ikke skal arbejde hesten i galop. Man skal til stadighed arbejde hesten i alle te gangarter og i vekslende tempo. Man må dog ikke arbejde den unge hest for længe i galoppen.

Hjælperne til anspring
Signalet til anspring er enkelt og forfines gennem hestens uddannelse. Ved anspring til venstre galop føres rytterens indvendige schenkel (den venstre) lidt frem, idet hælen trykkes frem og ned. Hælen og sporen skal ikke trykkes ind i hesten. Udvendig schenkel er modholdende/understøttende (det vil sige, at den føres en anelse tilbage). Hesten stilles let i nakken til indvendige side, og udvendige tøjle er modholdende.
Heste lærer at springe an fra trav. Anspring fra trav er ikke så fysisk krævende for hesten som anspring fra skridt eller parade/tilbagetrædning, for i trav er hesten i naturlig fremadsøgning. Anspring fra f.eks. skridt kræver fysisk kraft, og derfor kan man heller ikke forlange af den unge eller utrænede heste, at de skal kunne springe an fra skridt, førend de har fået styrke til det.

Indlæring af anspring
Anspringet indøves lettest på cirkelvolte i området fra midterlinjen og ud mod barrieren inde i ridehuset eller på en indhegnet udendørsbane. Hestens skal i nakken være stillet til den indvendige side, og resten af hesten skal være bøjet som voltesporet. Udvendig tøjle og schenkel er understøttende, indvendige hæl trædes frem og ned, man giver et tryk med begge schenkler for at animere hesten til anspringet. Samtidig kan man med fordel bruge pisken let på hestens skulder, og engagerer den med stemmen for at understøtte hjælpen. Rytterens overkrop er let foroverbøjet og så snart hesten springer an i galop, skal rytteren følge hesten i let sæde. Man må ikke sidde ned og tynge på hestens ryg. Det gør det meget svært for den unge eller utrænede hest at finde balancen.
Man løber hesten lidt i gang, men hvis man gentagne gange indøver anspringet på det samme sted, forstår hesten hurtigt signalet til galop.
Hvis hesten vil trække ind i cirkelvolten, reagerer rytteren på samme måde i galop som i trav - udvendig hånd føres ud for at lede hesten ud i volten. Husk samtidig at ride lidt frem, så hesten ikke går i stå. Fremaddriften sker ved brug af den indvendige schenkel - evt. suppleret med at lægge pisken på hestens indvendige skulder. Da galoppen indeholder et svævningsmoment, et moment, hvor ingen af hestens ben rører jorden, skal rytteren være meget opmærksom på at sidde stille med sin overkrop for ikke at forstyrre hestens balance.
I starten må man være indstillet på, at hesten løber lidt stærkt i galoppen. Men langsomt kan man på cirkelvolten begynde at samle hesten. Når man galoperer ud på langsiden, er det vigtigt, at rytteren retter hesten op med den udvendige tøjle og ikke bliver hængende i den indvendige tøjle. Samtidig skal man i starten huske at ride lidt frem, fordi mange heste mister balancen og rytmen, når de går fra arbejdet på cirkelvolten ud på langsiden.

Anspring på langsiden
Når hesten har lært at lave anspring på cirkelvolten uden problemer, kan man begynde at øve anspring på kortsiden og senere på langsiden. Og her kan man lige så vel lære hesten at springe an til indvendige som udvendige side. Hvis man rider på venstre volte, og ønsker at lave et anspring til højre, kan man med fordel trave du af hjørnet - lave en schenkelvigning på 4-5 trin ad diagonale - og så springe an i udvendig galop, og fortsætte ned ad langsiden. Inden det næste hjørne laver man en overgang til trav for derefter at gentage øvelsen fra det næste hj'rne. Fordelen ved øvelsen er, at man i schenkelvigningen har fået forberedt hesten til et korrekt anspring, idet den er stillet i nakken, og dens skulder er på plads. Det er en god måde at komme i gang med kontragalop, for hesten bliver vænnet til at skulle springe an til begge sider på begge volter. Hvornår hesten kan gå kontragalop, er et spørgsmål, hvornår den er klar til at kunne bære det. Hesten skal have en fair chance for at kunne udføre øvelsen.

Hesten må ikke blive træt
Er hesten meget hidsig, kan man med fordel ride mange overgange mellem galop og trav, hvor man i traven får ro på hesten inden et nyt anspring. Modsat skal en hest, som ikke har så meget energi, blive i galoppen lidt længere , førend vi laver overgange. Overgange mellem galop og trav skal ske på cirkelvolten og ikke på langsiden. Det er langt lettere for hesten at holde balancen i overgangen, når den har stilningen og bøjningen på cirkelvolten.
Husk det er primært den udvendige tøjle, som holder imod i overgangen. Ved overgange på langsiden vil hesten komme til at hænge på tøjlen, og derved miste bæring. Det er vigtigt, at huske på, at hesten ikke må blive træt, for en træt hest kan ikke lære. Bliver hesten træt, begynder den at kæmpe imod rytteren. Derfor bør man ikke galopere meget og længe på utrænede eller unge heste.