Galop Derbyet til Karin Salling og Sir Herman

06-08-2017 17:35

Henrik Brendholdt

Efter en meget tæt afgørelse, så gik sejren i HK Entreprise Dansk Derby og en førstepræmie på 400.000 kroner til Søren Jensen-trænede Sir Herman, som ejes af den kendte forretningskvinde Karin Salling.

Copyright Ridehesten.com
Nicolaj Stott ved en tidligere sejr. Søndag eftermiddag vandt han Dansk Galop Derby på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Rytter Nicolaj Stott red et perfekt løb på Stutteri Hjortebo-afkommet, og på selve stregen besejrede den en godt gående Freestyler.

Årets Galop Derby blev afviklet i et stenhårdt tempo, som blev styret af Bent Olsen-trænede Lucy Liu/Marcos Robaldo som undervejs var førende med 10-15 længder. Feltet var langtstrækt med Zagharit som den nærmeste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rundt opløbssvinget lignede Lucy Liu stadig en vinder, men midt i opløbet fik hoppen stumme ben, og udvendig var der god fart på Freestyler og Sir Herman. Side om side kæmpede de to heste op mod mål, og der måtte målfoto til for at skille dem ad. Tredje var "udbryderen" Lucy Liu, mens Spicy Mix og Valde var fjerde og femte i mål.

- Nicolaj red et formidabelt løb, og banen og det lange opløb passede ham godt, udtalte vinderhestens træner Søren Jensen i vindercirklen.

Copyright Ridehesten.com
Kampen om sejren i Dansk Galop Derby var stenhård. Da målfotoet blev fremkaldt gik sejren til Sir Herman. Foto: Klampenborg Galopbane

Se mange flere billeder fra en forrygende og dramatisk Derbydag på Klampenborg på Dansk Hestevæddeløbs hjemmeside. Klik HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner