Gaffelbåndsskade – og hvad så?

03-12-2016 07:00

Gaffelbåndsskader er frygtet blandt mange hesteejere, men hvorfor er det lige, det sker, hvordan behandles det, og hvordan kommer hesten bedst muligt tilbage til det tidligere niveau?

Copyright Ridehesten.com

En af de hyppigst opståede skader hos konkurrenceheste er gaffelbåndsskader, der opstår som følge af overtrædning eller overstrækning. En gaffelbåndsskade er en af den type skader, som givet tid og korrekt behandling, kan overvindes uden mén.

 

Skadens opståen

Gaffelbåndsskader opstår, når der sker en overrivning af senens fibre, der ligger i senens længderetning. Gaffelbåndsskader kan opstå ved én stor overbelastning eller ved vedvarende mindre overbelastninger af ligamentet. Dette kan f.eks. opstå som følge af forkert beskæring og skoning, idet en forkert dragthøjde vil øge belastningen på gaffelbåndet. Belastningen af gaffelbåndet vil også øges, hvis hesten er sabelbenet eller går i en tung ridebanebund. Derudover bliver springhestene især belastet i landing og afsæt, imens dressurhestene oplever en øget belastning i de samlende øvelser som f.eks. piaffe, passage og galoppirouetter, hvor der sker en overstrækning af kodeleddet. Gaffelbåndsskader ses derfor hyppigst på forbenene hos springhestene og på bagbenene hos dressurhestene. Når skaden først er sket, er ro og genoptræningen meget vigtig for at senen kan danne den rigtige struktur igen.

 

Bliv klogere på gaffelbåndsskader

I decemberudgaven af magasinet Ridehesten kan du læse meget mere om gaffelbåndsskader, undersøgelse, behandling og genoptræning efter en gaffelbåndsskade.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner