Für Drei kåret i Oldenburg

15-12-2010 08:43
Avl
Det tyske Oldenburg Verband afholdt igår efterkåring, hvor ni hingste blev kåret eller fik avlsgodkendelse. Iblandt de kårede hingste kunne man finde den danskejede Fidertanzsøn Für Drei
Copyright Ridehesten.com
Für Drei (Foto: Ridehesten.com).

Blandt de ni hingste, som det tyske Oldenburg Verband i dag godkendte ved deres efterkåring, var blandt andet den meget omtalte hollandske 4-års hingst, Bretton Woods e. Johnson / De Niro samt trakehnerpræmiehingsten Herbstkönig e. Interconti / Timber. Også en hingste med danske relationer blev kåret, nemlig Für Drei e. Fidertanz / De Vito, der ejes af Schöckemühle, Priess Stutteri og Katrinelund. De danske medejere fortæller, at de er meget glade for den fine kåring og ser frem til at fremvise Für Drei for det danske publikum ved Dansk Varmblods hinstekåring i Herning til marts 2011.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner