Daniel og Marshall sejrede i Tyskland

29-10-2020 18:43

Annika Knudsen Lorentsen

Daniel Bachmann Andersen har netop redet Intermediaire II i Lousidor Preis Cup i tyske Oldenburg, og her blev det til en sejr med Marshall-Bell

Copyright Ridehesten.com
Daniel og Marshall-Bell tidligere på året på Vilhelmsborg. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ni ekvipager var til start i Intermediaire II her til aften ved det internationale stævne i Oldenburg, Tyskland.  Klassen var en del af den tyske turneringsserie for unge dressurheste mellem 8 og 10 år, Lousidor Preis. Turneringen har til formål at introducere yngre dressurheste til det sværeste niveau. 

Bedst af de ni ekvipager var altså danske Daniel Bachmann Andersen med den 8-årige Dansk Varmblod-vallak, Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic/Michellino (opdr. Tina Christoffersen og Nicolai Jepsen). 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Parret red til 71,658 % og dermed sikrede de sig sejren med omkring 1,5 % ned til tyske Martin Pfeiffer der tog andenpladsen i klassen. Lørdag rides der Lousidor Preis Grand Prix. 

Foruden Daniel er en række danske springryttere også til start i weekenden i Oldenburg, deres klasser starter dog først fra i morgen. 

Følg stævnets start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner