Frederiksværk i dressurens tegn

02-08-2013 12:02

Signe Wiese

Det bliver tre dage i selskab med dygtige dressurekvipager, når Frederiksværk Rideklub i den kommende weekend arrangerer landsstævne for tredje år i træk. Under stævnet afvikles også ECCO Cup U25 

Copyright Ridehesten.com

Tre dage på Danmarks måske smukkest beliggende rideklub med udsigt ud over Arresø, smukke hingste, vallakker og hopper og nogle af Danmarks mest lovende ryttere. Det er hvad der venter i den kommende weekend 2.-4. august på Frederiksværk Rideklub.

Programmet starter allerede fredag kl. 11.00 med MB1. Her starter bl.a. den lokale beriderelev Andreas Larsen på Labanos, men der er også start fra den finske OL-rytter Mikaela Lindh på Skovlunds Gamin G, foruden bl.a. John Hvalsøe Saul på Donausdistel.

Næste klasse er Dansk Varmblods MA1, hvor bl.a. Andrea Woodard på Dankeschoen er til start. For hende er det tilbagekomst til FVR, hvor hun har stået i lære. Maj Tofte Olesen og Rustique, FVRs nye beriderelev Camilla Ahlers Pedersen på Atterupgaards Wellington er på banen sammen med en række af FVRs egne ryttere.

Dagen sluttes af med Hørsholm Hestepraksis’ Intermediare II med ECCO U25. Her kan man bl.a. møde FVRs centerleder, berider Karin Nissen på Quite Lovely. Fra Spanien kommer Alexandra Barbancon Mestre på Don Lorean. Hun træner til daglig hos Andreas Helgstrand. Fra Norge kommer Trude Hestengen på Tobajo Pik Disney og der er svensk deltagelse fra Sophie Flemming-Tärnström og Schumi. Blandt rytterne er også FVRS nyuddannede beriderelev Sabrina Hesselhede på Lammefjordgårds Lewis.

Lørdag starter kl. 9.00 med MB2, hvor man bl.a. kan glæde sig til at se Carina Nevermann Torup og Lavendel Mi og Sidsel m. Johansen på Alibi D sammen med en række ryttere fra bl.a. FVR.Carina Nevermann Torup og Blue Boy og Anna Zibrandtsen er blandt de ryttere, der rider U25 Grand Prix Ecco Cup U25. Klassen følges af Grand Prix, hvor rytterne fra fredagens Intermediare II igen konkurrerer. Lørdagen slutter med Stutteri Veksebogaards Prix St. Georges, hvor mange af rytterne fra fredagens MA1 igen tørner sammen. Her kan man også møde Lene Hoberg og Tøftehøja Malay og Isabell Holtze med Hevi’s Futuro.

Sidstedagen byder på fire klasser. I MA2, som Danbolig Slagelse har sponseret, kan man bla. Se Anja Bodé og Atterupgaards Valdemar og Susanne Wassar Herschend på Kashmir samt Lene Ejby Christiansen på Kjærholm’s Abutsiaq. I Intermediare I er der bl.a. gensyn til Lene Hoberg og Mai Tofte Olesen, mens John Hvalsøe Saul stiller på avlshingsten Aston Martin. Beslagsmed Christian Wilmerskov har lagt navn til Grand Prix Special, hvor nogle af lørdagens Grand Prix ryttere forsøger sig igen. Bl.a. gensyn til Karin Nissen og Quite Lovely og Nikolai Kowalski og Gevelts Donna Tella, mens Lotte Vagner rider Happy Louis. Og hele stævnet slutter af med MB3, hvor der er gensyn til flere af weekendens ryttere.

- Vi har efterhånden fået et ry for at holde gode stævner og jeg er stolt af, at vores lokale ryttere og hjælpere igen stiller op til et landsstævne, som kræver meget af alle. Men vi viser endnu en gang flaget her i FVR, hvor vi er rigtig gode til at holde stævner med gode rammer, forrygende mad og dygtige og service mindede hjælpere, siger centerleder og berider Karin Nissen.

Stævnet holdes på Frederiksværk Ridecenter, Kappelhøjvej i Frederiksværk

Se startlister HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner