Maria Lerche Mortensen
11 ud af 40 startende ekvipager var fejlfrie i hovedrunden og gik dermed videre til omspringningen i dagens Longines FEI World Cup-klasse i belgiske Mechelen. Med en hurtig omspringning lagde Roger Yves Bost med 10-årige Sydney Une Prince e. Baloubet du Rouet / Alfa d'Elle næsten et sekunds afstand til de øvrige starter, og tog derfor sejren med hjem. Han henviste dermed belgiske Jos Verlooy og den 11-årige hingst Caracas e. Casall / Colman til andenpladsen. Tredjepladsen blev indtaget af tyske Holger Wulschner med den 12-årige BSC Skipper e. Stolzenberg / Lord Liberty.
På fjerdepladsen var Pilar Lucrecia Cordon med den 10-årige hoppe Galine la Cour Zichelhof e. Major de la Cour / Ramiro fra Spanien. Tæt derefter var svenske Henrik von Eckermann og Mary Lou 194 e. Montendro / Portland L.
Sjettepladsen i dagens klasse blev indtaget af Denis Lynch fra Irland, der nu ligger som nr. 3 i den vest-europæiske liga med 45 points. Nummer et er franske Kevin Staut med 61 points, tæt forfulgt af italienske Lorenzo De Luca med 60 points. Dagens resultat kan ses her og den foreløbige stilling kan ses her.