Franklin med ny rytter (video)

07-02-2023 16:26

Den tidligere KWPN-fløjhingst og meget kendte avlshingst i Danmark, Franklin, uddannes nu i svenske Patrik Kittels stald i Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

13-årige Franklin e. Ampère/ Ferro, der var fløjhingst som 3-års i hollandske KWPN, blev siden kåret i Dansk Varmblod og har bl.a. gået DRF-championatsfinale for 4-års med Andreas Helgstrand og UVM-finale som 5-års under Severo Jurado Lopez.

I avlen har Franklin, der er ejet af Helgstrand Dressage, gjort sig stærkt bemærket med en lang række fremtrædende føl, der har gjort ham meget benyttet af hoppeejerne. Han afkom har vundet adskillige følskuetitler og har i særdeleshed indbragt store summer på danske og udenlandske følauktioner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Franklin er i Dansk Varmblod også far til avlsgodkendte hingste og guldmedaljehopper, og så er han far til en af verdens mest lovende dressurheste, Sönke Rothenbergers Louisdor Preis-finalevinder Kjærholm's Fendi e. Franklin/ Diamond (opdr. Danish Derby Horse Shows Aps.

Selv har Franklin været redet af bl.a. Emma Ahlberg, Andreas Helgstrand, Severo Jurado Lopez, Kenneth Damgaard og Betina Jæger, men han er nu i stald hos den svenske landsholdsrytter Patrik Kittel, der driver en uddannelses- og salgsstald i Tyskland. Her rider den svenske Grand Prix-rytter Malin Wahlkamp Nilsson Franklin, og hun har lagt en lille video på Instagram med kommentaren "What a horse he is".

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner