Fra pony til hest (video)

02-12-2017 13:35

Marie Helene Rigård Rohleder

Springrytteren Filippa Christer Andersen har fået sin første hest, som hun rider til weekendens Christmas show på Vilhelmsborg 

Copyright Ridehesten.com
Filippa og Balou på Vilhelmsborg.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ridehesten har i det sidste års tid fulgt Filippa Christer Andersen og hendes to springponyer. Nu har hun fået sin første hest, Baloutoni F. Vejgård e. Balou Du Rouet/ Carson Ask (opdr. Toni Hørup). Igennem det sidste års tid har hun redet og startet stævner på Baloutoni, i daglig tale Balou, så det er ikke den store forandring, som er sket i det daglige, fortæller Filippa. 

– Jeg er glad for Balou, og jeg har jo redet ham det sidste år, så vi kender efterhånden hinanden. Men det er selvfølgelig anderledes at ride hest, når man er vant til pony. Balou har for eksempel meget større bevægelser, siger Filippa Christer Andersen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

En stor del af Christmas Show på Vilhelmsborg er finalen i Nordens største ungdomsturnering Baltic Cup. Ponyer, heste og deres unge ryttere fra Sverige, Norge, Danmark, Finland og Tyskland er denne weekend samlet til Baltic Cup-finalen på Vilhelmsborg. 

I fredags red Filippa Children Big Tour - 115 - 120 cm, hvor ekvipagen blev nr. 5 med nul fejl i tiden 42.31. Filippa har også sine to ponyer, Tarzan og Mr. Bonfire med til Vilhelmsborg. Heldigvis er hendes træner og far, berider Kim Andersen, med for at hjælpe og guide Filippa til stævnet. 

Hør Filippa fortælle om Balou her: 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen