Rikke Larsen
Vejret viste sig endnu engang var sin bedste side, da hingstestationen Højagergaard havde åbent hus med fremvisning af både hingste og afkom. Hingsteholder Jørgen Steen Jensen indledte eftermiddagen med at fortælle alle fremmødte, at man på hingstestationen lægger stor vægt på, at hingstene skal have tre gode gangarter.
Først blev nyeste skud på stammen, årets første føl efter Chandler/Concorde fremvist i ridehallen, og det lille føl på en uge viste allerede nu tegn på en fremragende galop. Sidste års fløjhingst i springning, Chandler, blev i år fremvist i dressur af Anders Vestergaard Carlsen, da hingsten har haft en hovkløft, som er ved at hele op. Han viste forårskådhed med et par bukkespring til følge.
En af staldens unge stjerner, den 3-årige Denver TT, blev fremvist under Mikæl Ketelsen. Denver er efter den eftertragtede Jazz med Clavecimbel til morfar. Placido Domingo e. Dorkas/Hohenstein har netop opnået kåring i Herning. Jørgen Steens hjertensbarn, fuldblodshingsten Fly Society xx viste sig frem på bedste vis i hallen, og et af hans afkom, en 2-årig hingsteplag med Don Schufro til morfar viste, at han nedarver smarte ædle typer med gangformåen. Prinz K3 sluttede fremvisningen af med en opvisning under Mikæl Ketelsen, og de sluttede af på bedste vis ved at neje foran publikum.
Læs mere om Højagergaard HER
Læs mere om Denver TT og Placido Domingo i aprilnummeret af Ridehesten, der netop er udkommet